Renault Trucks Danmark lancerer nu en serie af vare- og kassevogne, som henvender sig direkte til byggebranchen. Renault Trucks Master Red Edition er optimeret til høj komfort samt sikkerhed og giver samtidig mulighed for at konfigurere køretøjet til specifikke opgaver og behov i byggebranchen.
Ud over automatisk klimaanlæg, 10,1” multimediedisplay, trådløs smartphone spejling og tilknyttet app leveres Red Edition i mere end 20 forskellige konfigurationer. Red Edition fås som varevogn, mandskabsvogn, chassis-cab, med platformchassis, med tiplad og som bus.
– Red Edition er et stærkt bud på en ny generation af køretøjer til byggebranchen. Med sit kubistiske design ligger lastvolumen på hele 22 kubikmeter, læsseområdet er på 4,48 m, og trækkapaciteten er helt oppe på 2.500 kilo, fortæller Steffen Månsson, der er E-TECH produktspecialist hos Renault Trucks.
Batterikapacitet
Red Edition fås som almindelig dieselvogn, men Renault Trucks Danmark har særlige forventninger til el-versionen, E-TECH, der præsterer WLTP rækkevidde 460 km på en opladning. Med almindelig AC 22 kW vekselstrøm er bilen fuldt opladet på fire timer, og med en DC supercharger på op til 130kW, som vi kender fra tankstationerne, på blot en time, hvilket giver 258 km på 30 minutter.
– Den hurtige opladningstid og WLTP rækkevidde 460 km på en enkelt opladning møder de fleste behov i byggebranchen. Så sammen med muligheden for adskillige konfigurationsmuligheder samt bilens høje komfort- og sikkerhedsniveau, er vi glade for at kunne tilbyde den ultimative løsning til alt fra mindre håndværksforretninger til de store entreprenører med vores 24/7 serviceløsning, som man kender fra vores lastvognsprogram, fortæller Steffen Månsson.
Samlet pakkeløsning
I forbindelse med lanceringen af Renault Trucks Master Red Edition, tilbyder Renault Trucks en samlet pakkeløsning, der omfatter den komplette opbygning, finansiering, forsikring, service, samt ikke mindst opladningsløsning, der passer til den enkelte håndværker – eller den store virksomhed, som har brug for opladning af mange varevogne eller lastvogne. Desuden kan Renault Trucks tilbyde en komplet løsning med Volvo entreprenørmaskiner sammen med varevognsprogrammet på en leasingkontrakt.
– For de fleste mindre byggevirksomheder – men for den sags skyld også de større – giver det mening, at man kender alle sine udgifter og undgår økonomiske overraskelser. Derfor tilbyder vi en gennemsigtig pakkeløsning, som inkluderer opbygning, finansiering, forsikring og vedligeholdelseskontrakt, når du anskaffer en Red Edition. Prisniveauet er fornuftigt, og den samlede pakke giver vores kunder ro i sindet, fortæller Steffen Månsson.
Som et ekstra tilbud står Renault Trucks desuden klar med en 24/7 assistancepakke, der giver to gratis bugseringer årligt i tilfælde af utilsigtet afladning af batteriet, så ingen skal holde stille i vejkanten. Denne pakke omfatter desuden 24/7-assistance ved eventuelle defekter på bilen.