Holdningerne til beton kan være mange. Nogle synes, det er et flot materiale, mens andre måske synes, det er lidt mere ordinært set ud fra en byggeæstetisk synsvinkel. Men samtidig er det et meget fleksibelt samt ikke mindst robust og modstandsdygtigt materiale, så hvis det samtidig er muligt at gøre det visuelt lækkert, er der masser af spændende muligheder til eksempelvis belægningsformål.
Den udfordring har man løst hos firmaet Smuk-Beton i Randbøl, der – som navnet antyder – har skabt et koncept, der gør beton særdeles velegnet til indkørsler, gårdhaver, havegange og stier samt industriel gulvbelægning og andre erhvervsmæssige formål. Seneste skud på stammen er in-situ støbte helleanlæg, og fællesnævneren for alle de typer af belægninger, som Smuk-Beton arbejder med, er, at de giver en stærk, vedligeholdelsesfri overflade.
Blander selv betonen på stedet
Konceptet er, at belægningerne kan fås i alskens farvenuancer og med valgfrit præg på overfladen. Smuk-Beton råder over eget blandeanlæg, hvilket betyder, at der kun tilgår præcis den mængde beton, som kræves til den enkelte støbning, og kunden kan endda selv være med til at bestemme, om der af miljøhensyn skal tilsættes forskellige former for tilslag med henblik på at bringe CO2-aftrykket ned.
– Der er mange fordele i at støbe en belægning som én sammenhængende overflade. Blandt andet, at den er stort set vedligeholdelsesfri samt, at ukrudtet ikke pibler frem mellem fliserne, som vi kender det fra traditionelle belægningstyper. Det er et ønske, vi i stadig højere grad møder fra blandt andet kommuner, hvor vi oplever øget interesse for vores in-situ støbte helleanlæg, forklarer adm. direktør Jørgen Enggaard fra Smuk-Beton.
Sparer mange ressourcer
De belægningstyper, som Smuk-Beton arbejder med, støbes på stedet, og det samme kommer til at gælde en ny løsning, man udvikler på lige nu, nemlig fortove støbt i metermål i stedet for at lægge fliser. Det er endnu en løsning, man mærker interesse for blandt kommunerne, idet fordelene her er de samme som ved helleanlæggene, nemlig stærkt reducerede vedligeholdelsesomkostninger.
– Det at tænke bæredygtigt handler nemlig ikke kun om selve materialerne, men også om, at vi kan skabe løsninger, hvor kommunen f.eks. er helt fri for at skulle bekæmpe ukrudt, hvilket kan være ressourcekrævende nu, hvor sprøjtning ikke længere er tilladt. Selv om det ser ud, som om der er lagt brosten i helleanlægget er det nemlig en udbrudt overflade af fiberbeton, der ikke levner ukrudtet en chance, uddyber Jørgen Enggaard.
Interesse fra kommunerne
En af de kommuner, man netop nu samarbejder med i Smuk-Beton, er Vejle Kommune, hvor man kigger med interesse på såvel helleanlæg som fortove støbt i fiberbeton. Nogle vil måske komme med den indvending, at der jo en gang imellem er brug for at tage fortovsfliser op og foretage en udgravning, men ifølge Jørgen Enggaard er det ikke noget problem, selv med én lang sammenhængende støbning.
– Vi indstøber blot forankringer for hver fjerde meter, lige som vi i forbindelse med disse laver dilatationsfuger, der er elastiske og bevægelige fuger, som kan optage de bevægelser, der opstår som følge af eksempelvis temperatur- og fugtsvingninger. Dermed er det enkelt så at sige at knække et stykke fortov løst og løfte det af for senere at kunne lægge det på plads igen, slutter Jørgen Enggaard.