Efter mere end 40 år i NCC Roads modtager Ole-Jan Nielsen den 10. april den kongelige belønningsmedalje med krone.
Medaljemodtageren startede som ung bygningsingeniør i produktteknisk afdeling i Superfos Construction i Brande. Han avancerede hurtigt til laboratoriechef og senere afdelingschef.
I 1999 blev virksomheden en del af NCC-koncernen, og i 2004 blev Ole-Jan Nielsen udviklingschef med ansvar for udvikling og marked i NCC Roads.
I spidsen for nye prokekter
Ole-Jan Nielsen har blandt andet været initiativtager til udvikling af funktions- og partneringskontrakter, der siden 2000 har været med til at få kommunernes vejbudget til at række længere.
Endvidere har han stået i spidsen for flere udviklingsprojekter – blandt andet ABB-asfalt, som er et sporkøringsresistent asfaltmateriale.
Ole-Jan Nielsen har nu valgt at træde tilbage for at gå på pension, men vil dog også fremover være tilknyttet NCC Roads A/S som konsulent, oplyser virksomheden.