Luften i danske klasselokaler er så dårlig, at det går ud over elevernes koncentration og indlæringsevne. Det viser en stor undersøgelse, som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har foretaget. Man skal dog tænke sig godt om, før man bare investerer “blindt” i ventilationsanlæg, for at afhjælpe problemet. Det kan både blive dyrt og give helt andre indeklimamæssige udfordringer.
Undersøgelsen viser, at luften er tung og dårlig i over halvdelen af de klasselokaler, der er blevet undersøgt på over 800 grundskole- og gymnasieklasser. Tallene fra undersøgelsen afslører, at der på seks ud af ti skoler var koncentrationer af CO2, der lå over det acceptable niveau. Undersøgelsen blev også udarbejdet for fem år siden, og her var problemet i 56% af klasserne.
Ikke kun ventilation
Niels Boel fra Trend Control Systems og formand for Danvak Bygningsautomationsgruppen samt medlem af styregruppen for Energiforum Danmarks CTS-netværk mener dog, at det er nødvendigt at betragte problemstillingen i et bredere perspektiv end blot at investere i ventilationsanlæg.
“Det er godt, at DTU med deres undersøgelse endnu engang kan dokumentere problemet på vores grund- og gymnasieskoler. En løsning af problemerne kræver dog, at ventilationen indtænkes i en helhedsløsning sammen med blandt andet styring af varmeanlægget. I modsat fald er der stor risiko for, at systemerne modarbejder hinanden, hvilket ud over fortsatte problemer med indeklimaet også fører til et væsentligt øget energiforbrug, siger Niels Boel.
Glem hovsa-løsningerne
Det allervigtigste er, at systemerne kan tale sammen. Derfor er det ikke nok at forsøge sig med en “her-og-nu” installation af et stand-alone ventilationsanlæg. Det kan godt være, at luftskiftet i bygningens lokaler isoleret set bliver bedre. Men hvis reguleringen af ventilationen ikke kan styres sammen med radiatorvarme og andre tekniske anlæg, opstår der helt nye indeklimaudfordringer, som blandt andet kan være træk og meget svingende rumtemperaturer.
– I en række af de tilfælde, hvor vi ser, at stand alone ventilationsanlæg er installeret som “her-og-nu-løsning” på et indeklimaproblem, er resultatet, at systemerne for varme og ventilation begynder at modarbejde hinanden, da de hver for sig forsøger at leve op til de grundindstillinger, de er indstillet til. Derved øges energiforbruget. Ydermere er det ofte konsekvensen, at rumtemperaturen stiger. Brugernes reaktion er typisk, at de åbner vinduerne. Og så har vi et endnu større problem ? både med hensyn til træk og ved at der fyres for gråspurven”, bemærker Niels Boel.
Hans anbefaling til skolerne er derfor at lade være med at springe ud i kortsigtede stand alone ventilationsløsninger. Det er både for dyrt og for energislugende. Og så giver det slet ikke de ønskede indeklimamæssige gevinster.
Skolerne bør i stedet for alliere sig med en dygtig rådgiver med speciale i bygningsautomation og sammenhæng af tekniske anlæg for at få designet en løsning, der også virker på lang sigt, så elever og lærere kan få et varigt godt indeklima, og energiforbruget kan optimeres.
