Om projektet
- Kalvebod Fælled Skole
- Bygherre: Københavns Kommune, Byggeri København
- Brugere: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltning
- Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltning
- Bygherrerådgiver: COWI
- Totalrådgiver/projekteringsleder: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
MT Højgaard skal opføre Kalvebod Fælled Skole i det nye Arenakvarter i Ørestad Syd. Et byggeprojekt, hvor brugen af Virtual Design and Construction (VDC) blandt andet har optimeret brugen af kraner i udførelsen, givet et bedre projektoverblik og skåret tre måneder af tidsplanen.
Kontrakten er underskrevet i dag, og byggeriet af den 11.500 kvadratmeter kan gå i gang.
– Det er et meget ambitiøst og smukt skoleprojekt, tegnet af Lundgaard & Tranberg, og vi glæder os til at invitere elever, brugere og samarbejdspartnere indenfor i den nye skole, siger Steen Johannsen, der er divisionsdirektør i MT Højgaard.
Forberedt entreprenør
MT Højgaard har benyttet VDC som et afgørende værktøj til at optimere den planlagte byggeproces, og det betyder blandt andet, at der er skåret tre måneder af den udbudte tidsplan.
Desuden har de virtuelle simuleringer optimeret placeringen af byggekranerne, som derved er blevet reduceret i størrelse, hvilket betyder, at der anvendes mere fleksible kraner til arbejdet. VDC har givet et bedre projektoverblik, så de forskellige processer i byggeriet kan udføres i en glidende arbejdsstrøm, som er styret af lokationsbaseret planlægning.
– Bygherren havde på forhånd udarbejdet en god 3D-model, som gjorde, at tilbuds-teamet hurtigt kunne begynde at forholde sig til projektet. Det viser, at Københavns Kommune tager udbuddet af opgaven seriøst og skaber en platform, der gør det mu-ligt hurtigt at komme i gang. Vi har samlet vores kompetencer i MT Højgaard, de har fået et indgående projektkendskab og har hurtigt kunnet forholde sig til arbejdsmiljø, tidsplan og projektets bygbarhed. Bygherren får således en entreprenør, der er forbe-redt, og det giver dybde og kompetence i projektet, siger Steen Johannsen.
Byggeriet vil i stor udstrækning blive udført af MT Højgaards egne produktionsenheder.
Kalvebod Fælled Skole opføres for Københavns Kommune og forventes at stå færdig i foråret 2018.