Konkurrencestyrelsen godkender Inwidos køb af Outrup Vinduer & Døre

Transaktionen vil blive gennemført den 16 august 2016.
- Vi har i dag modtaget en forbeholdsløs godkendelse af opkøbet fra styrelsen, fortæller Managing Director Asger Drewes Jørgensen fra Inwido Denmark. Pressefoto.
- Vi har i dag modtaget en forbeholdsløs godkendelse af opkøbet fra styrelsen, fortæller Managing Director Asger Drewes Jørgensen fra Inwido Denmark. Pressefoto.

Inwido Denmark offentliggjorde den 15. marts i år aftale om køb af Outrup Vinduer & Døre på Mors. Opkøbet har siden afventet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens godkendelse, og det er nu sket som en forenklet sagsbehandling. Transaktionen vil blive gennemført den 16 august 2016. Den planlagte overtagelse har således ikke givet anledning til indsigelser.

– Vi har i dag modtaget en forbeholdsløs godkendelse af opkøbet fra styrelsen og ser frem til at fortsætte den planlagte overtagelse af Outrup Vinduer & Døre, der vil ske trinvis i perioden frem til januar 2019, forklarer Asger Drewes Jørgensen, Managing Director i Inwido Denmark.

Opkøbet er det seneste af ni opkøb på godt 10 år og er et stort strategisk skridt for Inwido, der i dag er Europas største vindueskoncern. Aftalen indebærer, at Inwido i første omgang overtager 25 procent af aktierne i Outrup Vinduer & Døre. I januar 2018 følger yderligere 65 procent, mens de resterende 10 procent overtages i januar 2019.

Outrup har i dag cirka 150 medarbejdere i Outrup på Mors og omsatte i 2015 for cirka 180 millioner kroner. Inwido beskæftiger 650 medarbejdere i Danmark fordelt på virksomhedens afdelinger i Farsø, København, Nykøbing Mors og Aalborg.

Relateret indhold