I Tømrerfirmaet Sten Jensen er styringen af den daglige drift baseret på IT-programmet Excel. For at strømline driften og sikre, at medarbejderne har nemt ved at bruge programmet effektivt, har de været på kursus for at styrke deres kompetencer.
– Vi bruger Excel til alt fra at udarbejde og håndtere tilbud til tidsplaner, betalings- og kontoplaner, mandskabsstyring, byggemøder og budgetter. Det er vigtigt, at vi alle gør det samme og kan gøre tingene nemt, fortæller byggeleder Jakob Pedersen fra Tømrerfirmaet Sten Jensen, som begrundelse for det udvidede kursus.
IT-instruktøren fra ErhvervsCentret i Greve, hvor forløbet fandt sted, tilpassede indholdet til netop Tømrerfirmaet Sten Jensens brug af Excel i dagligdagen.