Et af landets mest omtalte boligområder kommer i år til at skulle rive boliger ned. Det skriver DR.
Der har været krav om nedrivningerne som følge af den vedtagne Ghetto-pakke siden 2018. Men det er altså først i år, man kommer til at gå i gang med det egentlige arbejde.
Andelen af almene familieboliger i Vollsmose skal reduceres fra cirka 75 procent til 40 procent inden 2030. I stedet skal der opføres private ejerboliger, så man kan få en større spredning i befolkningssammensætningen.
I reelle tal drejer det sig om, at der skal nedrives cirka 1000 almene familieboliger. I bydelen, som strækker sig over cirka to kvadratkilometer bor der cirka 9200 mennesker. Det giver en af de største befolkningstætheder i landet.