Boligprojekt i Odense solgt

VHF Holding A/S har købt 'Mesanen' i Promenadebyen. Bygningen får 56 lejligheder med kig til havnen.
I begyndelsen af 2017 står Mesanen klar til indflytning. 56 lejligheder med kig til havnen. Visualisering: Skovhus Arkitekter.
I begyndelsen af 2017 står Mesanen klar til indflytning. 56 lejligheder med kig til havnen. Visualisering: Skovhus Arkitekter.

Om Mesanen

  • Investor: VHF Holding A/S, Hedensted
  • Bygherre: Promenaden Odense A/S
  • Arkitekt: Skovhus Arkitekter A/S
  • Ingeniør: Arne Elkjær A/S
  • Totalentreprenør: Raundahl & Moesby A/S
  • Areal: 3.835 kvm.
  • Etager: 7
  • Antal lejligheder: 56
  • Opføres 2015-2017

Promenadebyen i Odense tager mere og mere form. For nylig flyttede beboerne ind i den nyopførte ‘Soldækket’, og i øjeblikket er totalentreprenøren Raundahl & Moesby A/S i fuld gang med opførelsen af ‘Mesanen’ – et byggeri på syv etager, der er blok nummer fem ud af otte i Promenadebyen.

Det Raundahl & Moesby selv, der sammen med IBI Group har udviklet og været ejer af Mesanen med henblik på videresalg. Og det er netop faldet på plads. Mesanen er blevet solgt til VHF Holding fra Vejle.

Det betyder, at vi kan sætte fuld damp på de næste byggefelter og udnytte den store, positive interesse som området er omgivet af.

Bestyrelsesformand Erik Moesby Raundahl & Moesby A/S

– VHF Holding overtager ejendommen, når den er helt færdig i begyndelsen af 2017. Lige nu overvejer køberen, om det er mest hensigtsmæssigt af sælge lejlighederne til slutbrugerne, eller om der skal satses på en ren udlejning af boligerne, fortæller partner Finn Birkjær, IBI Group.

Startede i sommer

Mesanen er tegnet af Skovhus Arkitekter, der også stod bag arkitekturen på naboblokken Soldækket som Raundahl & Moesby færdiggjorde ved årsskiftet. Byggeriet af Mesanen tog sin begyndelse i sommeren 2015, hvor pælefunderingen blev påbegyndt – og funderingen blev næsten færdiggjort, inden beboerne i naboejendommen Soldækketflyttede ind i januar.

Mesanen bliver på i alt syv etager med 55 lejligheder samt et enkelt erhvervslejemål. Boligerne er på to-tre værelser i varierende størrelser mellem 40 og 95 kvadratmeter. Samtlige lejligheder udstyres med altan, hvorfra der er kig over havnen.

Flere byggerier på vej

Promenaden Odense A/S ejes af trekløveret IBI Group, Raundahl & Moesby samt Erik Moesby. Selskabet ejer i alt 26.000 kvadratmeter på Promenaden – arealet omfatter blok 4 (Soldækket) og blok 5 (Mesanen) samt området BS2, der ligger foran blokkene mod Odense centrum mod syd.

– Vi glæder os over, at der allerede inden færdiggørelsen er fundet en investor til Mesanen. Det betyder, at vi kan sætte fuld damp på de næste byggefelter og udnytte den store, positive interesse som området er omgivet af, fastslår Erik Moesby, Raundahl & Moesby A/S.

Relateret indhold