I sidste uge blev 15 ukrainske mænd anholdt uden lovlig arbejdstilladelse på en byggeplads i Hedehusene. Det skriver fagbladet 3F.
Anholdelsen skete under en kontrol mod social dumping, som Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen udførte sammen med Vestegnens Politi.
Fredag var de 15 mænd så for retten i Glostrup, hvor de alle blev udvist fra Danmark med et indrejseforbud på to år samt en bøde på 3.000 kroner.
Flere af de 15 mænd forsøgte at flygte under aktionen, og tilsyneladende er to andre fortsat på fri fod. De ukrainske mænd er alle ifølge fagladet 3F ansat af et dansk/polst firma.
Om sagen får konsekvenser for arbejdsgiveren og eventuelt bygherren er uklart, men politiet undersøger fortsat sagen.