Den tyske it-virksomhed RIB Software AG, som er én af verdens førende virksomheder indenfor BIM software til byggebranchen, har købt danske Byggeweb A/S. Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Byggeweb har eksisteret siden 1997, og leverer digitale værktøjer til byggebranchen, hvor særligt projekthåndtering og ejendomsdrift er i fokus. Uden for landets grænser opererer Byggeweb under navnet Docia.
Byggeweb havde i 2913 en omsætning på 40,3 millioner kroner og et resultat på 11,6 millioner kroner før skat.
Ifølge Børsen er Byggeweb blevet handlet for et trecifret millionbeløb i kontanter og aktier.