Forebyggende råd
- Parker bilen forsvarligt:Gør det svært at komme ind i bilen. Parker på en vej med god belysning, hvor der jævnligt kommer mennesker forbi. Og gerne med bagenden op ad en murstensvæg.
- Tøm bilen:Et gammelt, men stadig holdbart råd. Tøm varevognen for det nyeste og mest værdifulde værktøj ved fyraften.
- Frakobl centrallåsen:Sørg for at bilens centrallås er frakoblet, så varerummet ikke kan åbnes fra kabinen. Nødvendigt værktøj:Medbring kun det udstyr du skal bruge til opgaven.
2020 har været et historisk godt år for bygge- og håndværkerbranchen, og efterspørgslen på bygge- og renoveringsopgaver er fortsat ind i det nye år.
Når ordrebogen fyldes op, ansætter håndværksmestrene flere medarbejdere og investerer i nyt udstyr. Det betyder, at det er tid til at tjekke, om forsikringerne matcher størrelsen på virksomheden – både hvad angår udstyr og medarbejdere.
– Det er dejligt med fyldte ordrebøger, men forsikringen skal følge med, så medarbejdere og virksomheden er sikret, hvis uheldet er ude. Og som forsikringsselskab vil vi meget gerne hjælpe dem med, at de undgår risici, siger Kim Bai Wadstrøm, koncerndirektør for Erhverv i Alm. Brand.
379 sager sidste år
I Alm. Brands skadeservice har man haft 379 sager i 2020 og erfaret, at særligt håndværktøj er i høj kurs, men også stort udstyr, som umiddelbart skulle være svært at få med sig, bliver stjålet.
– Det er helt naturligt, at man har travlt med at servicere kunder og ansætte nye folk for at få virksomheden til at vokse. Men travlheden må ikke betyde, at man udsætter sig selv og sin virksomhed for unødige risici. Vi råder derfor til, at man giver forsikringerne et eftersyn, så de passer til ens nye virkelighed. For netop når man har travlt, skal forsikring og sagsbehandling helst glide nemt, hvis man pludselig står i en svær situation, siger Kim Bai Wadstrøm og fortsætter:
– Vi har flere partnerskaber, der tilbyder tyverisikring af alt fra varevogne til værktøjskasser og DNA spray, så stjålne genstande let kan spores tilbage til ejeren efter tyveri.