Vestre Landsret har i dag afsagt dom i ankesagen fra en byggeplads i Odense, hvor en lærling gentagne gange blev udsat for grov vold.
En af gerningsmændene er blevet idømt 10 måneders fængsel – de syv af dem er betinget. Det skriver TV2.
Svenden er dømt for at have presset et kosteskaft op i tømrerlærlingens endetarm. Svenden fik i byretten otte måneders fængsel.
Episoden og flere andre fandt sted i perioden marts 2016 og cirka et halvt år frem. To andre har også fået afgjort deres ankesager i dag. Den ene får seks måneders fængsel – delvist betinget, mens den anden får fængsel i 60 dage. De havde i byretten fået henholdsvis otte måneder og tre måneders fængsel.
En fjerde mand blev dømt i byretten for mishandlingen. Han har ikke anket sin dom på 40 dages betinget fængsel.