Danmark er aktuelt det land i verden, der har den absolut højeste andel af biogas i gasnettet. Med beslutningen om at anlægge en ny gasledning til Lolland-Falster tager Danmark et stort skridt frem som verdens førende grønne gasproducent.
Den grønne omstilling af gasinfrastrukturen er i fuld gang. Fra at have et enkelt sugerør til naturgassen i Nordsøen udbredes gasnettet nu med nye sugerør, der kan opsamle grønne gasser over hele landet – og samtidig kan forsyne nye industrier, hvor elektrificering ikke er mulig.
– Beslutningen sikrer, at vigtige industrier kan skifte fra kul og olie til biogas. Dermed viser Danmark resten af verden, hvordan grøn omstilling kan gennemføres, så vi fastholder tusindvis af arbejdspladser i industrien og skaber nye, permanente jobs i biogassektoren, siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.
Gasproduktionen eksploderer
Biogasproduktionen udgjorde sidste år over 25 procent af det danske gasforbrug. Energistyrelsen forventer, at den danske biogasproduktion i 2030 kommer op på 52 petajoule og dermed udgør over 80 procent af gasforbruget.
– Med den nuværende udbygningstakt vil vi kunne nå op på cirka 60 petajoule biogas i 2030, hvilket kan dække det forventede gasforbrug om 10 år. Biogas er et økonomisk attraktivt virkemiddel til at nå 70-procentsmålet. Derfor taler meget for, at efterspørgslen efter biogas vil blive højere end de aktuelle forventninger for 2030, siger Henrik Høegh.
Anlæggene giver gødning
Derfor bliver der også brug for de energiressourcer, som findes i store mængder af roetoppe, halm og husdyrgødning på Lolland og Falster, og som ikke kan nyttiggøres uden et gasnet.
– Med biogasproduktionen vil energien i de overskydende bioressourcer blive udnyttet af industrien, og samtidig vil biogasanlæggene levere gødning til afgrøderne i området. Gasledningen sikrer, at vi opnår en markant mere optimal anvendelse af disse ressourcer, fastslår Henrik Høegh.
Baggrunden er, at gasledningen sørger for en vigtig fleksibilitet i samspillet mellem biogasproduktionen og forbruget, idet biogasanlæggene pumper biogas ind i gasledningen hele året rundt, mens sukkerfabrikkerne hiver biogassen ud igen i de fire måneder, hvor sukkerproduktionen kører på højtryk.