Landskabsarkitekterne og bydesignerne Robin Winogrond og Lucas Schweingruber fra den schweiziske tegnestue Studio Vulkan i Zürich mener, at designet af byrum skal nytænkes. Nutidens borgere søger oplevelser og fortællinger mellem husene, i parkerne og på pladserne, og det er vigtigt, at det er oplevelser og fortællinger, der passer til netop dem. De kalder brugerne af byens rum for jeg-generationen, og at det er dem, man skal have i tankerne, når man tegner nye byrum.
– Jeg-oplevelsen er flyttet ud i byens landskab. Den måde, vi oplever på, er altid personlig, og i dag skal byplanlæggere og arkitekter tilbyde mulige historier, som kan opleves individuelt af brugerne, lyder det fra de to anerkendte arkitekter, der har en lang række projekter bag sig i hjemlandet, lige som man nu kan møde dem i Danmark, når de holder åbningsoplægget på konferencen Byens Gulv den 1. februar på Nyborg Strand.
Gør op med tradition
Med personliggørelsen af oplevelsen er beskeden til deltagerne på konferencen også, at de skal gøre op med den traditionelle tankegang, at et projekt skal styres af den store overordnede ide.
– Det handler om den store forståelse, men ikke om det store design. Vi skal genfortrylle byen, siger Lukas Schweingruber, og Robin Winogrond fortsætter:
– Vi mangler plads i byerne i dag. Derfor må vi skabe mindre områder, som kan være stærke, poetiske katalysatorer for vores fantasi og oplevelser, siger Robin Winogrond.
Ser det ikke
Et eksempel på Studio Vulkans projekter er forslaget til en støjmur midt i et trafikeret forstadsområde i Zürich. Her er den traditionelle mur i stedet blevet til et filmlærred skabt af matteret glas, hvor refleksioner fra trafikken, solen og bilernes lygter skaber en film til fri fortolkning af alle, der passerer forbi. Dermed kan byens gulv på området forblive som den er i beton, asfalt og brosten.
Et færdigt projekt er Wildwood Plaza i byen Uster, hvor et smalt, grønt område i udkanten af byen er transformeret til tre forskellige skove med vilde naturoplevelser på meget lidt plads. Samtidig fungerer de små skove som helt traditionelle forbindelsesled mellem områder af byen.
– Det er som en slags akupunktur i rummet. Du kan se det, vi har gjort – men du ser det ikke. I stedet kan du gøre det til dit eget personlige område og skabe din egen personlige historie, lyder det fra de to bydesignere.
