C.F. Møller vinder konkurrence i Sverige

C.F. Møller og Slättö Förvaltning vinder boligkvarter med fokus på massivtræ centralt i Örebro.
C.F. Møller har vundet konkurrencen om et nyt boligkvarter i Örebro i Sverige. Bygningerne i kvarteret skal opføres med konstruktioner af massivtræ. Illustration: C.F. Møller.
C.F. Møller har vundet konkurrencen om et nyt boligkvarter i Örebro i Sverige. Bygningerne i kvarteret skal opføres med konstruktioner af massivtræ. Illustration: C.F. Møller.

Om projektet

  • Arkitekt og landskabsarkitekt: C.F. Møller og C.F. Møller Landscape
  • Bygherre: Slättö Förvaltning AB
  • Omfang: Ca. 18.000 kvm
  • År: 2016

Med forslaget Örnsro Trästad har C.F. Møller og C.F. Møller Landscape i samarbejde med Slättö Förvaltning vundet konkurrencen om et visionært boligkvarter centralt i Örebro. Det oplyser tegnestuen i en pressemeddelelse.

Örebro Kommune står sammen med Sveriges Arkitekter bag arkitektkonkurrencen, og målet er at skabe en bydel ud over det sædvanlige.

Udover at det bidrager positivt til miljøet, giver træ nye muligheder for at skabe innovativ og værdiskabende arkitektur.

Ola Jonsson Arkitekt, C.F. Møller

Örnsro Trästad bliver en levende bydel i Örebro med en klar idé til, hvordan byens sociale kredsløb beriges ved at integrere naturen i det bymæssige landskab. Boligerne skal spille sammen med en urban bypark, som byder på mangfoldige aktiviteter og pladser for mødesteder og rekreation. Bygningerne i bydelen skal udføres med konstruktioner af massivtræ og bidrage positivt til projektets samlede livscyklusperspektiv. Massivtræ er en vedvarende ressource med lavt energiforbrug og et begrænset CO2-aftryk.

Sammensat bydel

Den nye bydel bliver sammensat af flere byhuse, som varierer i højde. Aktivitetsstrøget og kvartersgaden kobler området og promenadestrækningerne sammen med Svartån og de omkringliggende kvarterer. Ängen bliver en generøs bypark, som bidrager med et uventet møde mellem by og vild natur.

– Vi vil udforme en inkluderende bydel, hvor byens urbane og sociale kvaliteter spiller sammen med parkens økologiske strukturer. Forslaget illustrerer en vision med mål om at skabe et spændende sted i Örebro med unikke værdier og innovativ arkitektur, siger Ola Jonsson, ansvarlig arkitekt på projektet ved C.F. Møller, og fortsætter:

– Det er et oplagt valg for os at vælge konstruktioner af massivtræ med facader af træ. Udover at det bidrager positivt til miljøet, giver træ nye muligheder for at skabe innovativ og værdiskabende arkitektur.

Illustration: C.F. Møller.
Illustration: C.F. Møller.

Relateret indhold