‘Valdemars Have’ er en urban boligblok centralt placeret mellem de mange kulturelle seværdigheder og grønne parker i Århus midtby. Det er en vision for, hvordan man skaber gode levevilkår for mennesker, der ønsker at være en del af byen, og at byen skal være en del af deres liv. Hvilende på et skrånende terræn i en rolig beliggenhed i gåafstand til de største kulturattraktioner gør Valdemars Have til en førsteklasses placering for de, som ønsker en fredlig oase midt i det aktive byliv.
Projektet indeholder 106 lejligheder i varierende størrelse, fra mindre to-værelses til store penthouse-lejligheder med egen tagterrasse. Projektet tilpasser sig byens og kvarterets karakter og sjæl og udnytter grundens helt særlige kvaliteter og skaber en unik byhave.
Moderne byhus
Arkitekturen er et moderne svar på de gamle røde murstensbyhuse. Ved en bevidst brug af mønstermurværk, frem- og tilbagerykninger i facaderne og springende vinduespartier og altaner opnås et legende og levende udtryk uden brug af traditionel ornamentik.
Den røde sten med farvespil og variationer fra lys til næsten sortbrændt er i sig selv levende og opnår hurtigt en patina, som giver boligerne sjæl. Facadebegrønningen tilfører projektet et unikt udtryk og øger oplevelsen af et bygningsværk ‘plantet’ i haven, hvor landskabet og de grønne elementer giver karakter og identitet til bebyggelsen. Den nærliggende Brobjergskolen med sit efeu dækkende murstens eksteriør har været en klar reference for designet af Valdemars Have. Disse forhold sikrer en subtil forbindelse til tidligere tiders bygninger og tilfører stedet og omgivelserne nye kvaliteter.
Optilmalt dagslys
Bygningsvolumenerne er udlagt som to øst-vestgående stænger i seks etager, som falder med terrænet ned ad bakken. Mod Valdemarsgade og det gamle kasernehospital trapper bygningerne ned til fire etager og tilpasser sig skalaen i omgivelserne. Layoutet sikrer, at bygningskroppene får optimale dagslysforhold i alle retninger.
Den eksisterende stiforbindelse langs nordsiden af grunden erstattes af en ny slynget sti/rampe, som sikrer at der stadig er offentlig gennemgang til Valdemarsgade fra Lønvejen, som bliver tilgængeligt for alle.
Udenoms arealernes karakter fastholder indtrykket af en have med varierede grønne og blomstrende bevoksninger, hvorved der opnås en biodiversitet og et mikroklima, som sikrer beboerne små naturoplevelser midt i byen og fredlige fællesområder.