Fokus: Nyt vandværk Køge

KLAR Forsyning A/S planlægger opførelse af nyt vandværk.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.

Om projektet

  • Start/slut: November 2016/november 2017
  • Areal: 2.770 kvm.
  • Budget: 80 mio. kr.
  • Bygherre: Gymnasievej 26
  • Arkitekt: Gottlieb Paludan Architects A/S
  • Landskabsarkitekt: Gottlieb Paludan Architects A/S
  • Ingeniør: Krüger A/S, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S
  • Totalrådgiver: Krüger A/S

UGENS PROJEKT – Projektet omfatter opførelse af vandværksfaciliteter. Det nye vandhus kommer til at omfatte både vandværk, vandtestcenter med forsknings- og undervisningsfaciliteter og en vandpark, hvor børn og andre besøgende kan lege med og lære om vand.

Huset indeholder desuden nyt domicil og arbejdspladser for KLAR Forsynings medarbejdere. Kapacitet ved opstart er 300 m3/timen med mulighed for udbygning til 450 m3/timen. Værket indeholder to rentvandstanke på hver 500 kubikmeter.

Krüger A/S er totalrådgiver og varetager ingeniørrådgivningen i samarbejde med EKJ Rådgivende Ingeniører A/S, mens Gottlieb Paludan står for arkitektrådgivningen.

Byggearbejdet udføres som tre storentrepriser: Bygningsentreprise (LM Byg), maskinentreprise (2water ) og el-entreprise (Kemp & Lauritzen).

– Vi har høje ambitioner for det nye vandværk, der skal sikre en fortsat høj forsyningssikkerhed, når vi leverer drikkevand til vores kunder i Køge by og omegn. Samtidig vil vandværket også have værdi for andre, da det vil understøtte undervisningen af skole- og gymnasielever og give folk et nyt grønt område. Vi har valgt, at vandværket skal have store glaspartier, så folk kan se ind, da gennemsigtighed er en værdi, vi vægter højt i KLAR Forsyning, siger Line Wilchen Hollesen, der er administrerende direktør i KLAR Forsyning.

Byggefakta A/S leverer hver uge “Ugens Projekt” til Dagens Byggeri. Projektet er hentet fra Byggefaktas database, som indeholder over 9.000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle byggeprojekter i Danmark større end opførelse af en-families boliger.

Virksomheden overvåger den danske bygge- og anlægsbranche og er den førende leverandør af information om byggeprojekter til byggeriets parter.

Se mere om Byggefakta A/S her.

Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.
Visualisering: Gottlieb Paludan Architects A/S.

Relateret indhold