Hjemme hos Utzon

Selvom han værnede om privatlivet, slog den private Jørn Utzon, familielivets nærhed og naturens inspirationskilder uvægerligt igennem i værkerne fra den danske stjernarkitekt. Manden bag Operahuset i Sydney kunne være fyldt 100 i år. Og i disse dage åbner Utzon Center i Aalborg dørene op for Utzon Gallery, der året ud levendegør små juveler fra Utzon-arkivet og bringer os tættere på mennesket bag myten.

Da Dagens Byggeri besøger Utzon Center, er forberedelserne til udstillingen gået ind i sidste fase. Utzon Gallerys røde tråd er store 65-tommer touch-skærme.

Her skal du forestille dig, at du kan trykke på skærmen og få fortællingen om hans barndom i Aalborg.

Kreativ direktør, PhD Lasse Andersson Utzon Center

– Her skal du forestille dig, at du kan trykke på skærmen og få fortællingen om hans barndom i Aalborg, siger Utzon Centers kreative direktør, PhD Lasse Andersson, mens han gestikulerer mod den første skærm, der kommer besøgende i møde. Den har stadig beskyttende folie over sig, og ligner lidt en forvokset iPhone. Efter premieren 9. marts liver den op med videoer, tegninger med mere.

Lavede ikke statements

Fortællingen, der løber fra skærm til skærm, ledsaget af fysiske bygningsmodeller, er en tour de force gennem Jørn Utzons liv og karriere – kronologisk og tematisk. Fra barndommen og ungdommen i Aalborg til tiden på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Fra starten på karrieren i Sverige under krigen til arbejdet for den finske arkitekt Alvar Aalto. Sammen med temaerne kan du opleve værkerne – fra Operahuset i Sydney til sommervillaen Can Lis på Mallorca. Sidstnævnte kan i øvrigt tolkes som en slags metafor for Jørn Utzons liv og virke – og som udstillingens budskab i destilleret form.

– Han var på én måde et meget privat menneske, som ikke var optaget af at snakke med pressen eller mænge sig med arkitektstanden med dens manifester og dogmer. Snarere var han inspireret af sine omgivelser, formerne i naturen og at skabe til det gode liv. Du kan ikke tale om en Utzon-signatur, han lavede ikke statements. Can Lis er et godt eksempel på et modsvar til det moderne liv med sin integration i naturen. Omvendt flød grænserne mellem arbejde og privatliv ud, og han brugte hele tiden sig selv i sine værker, forklarer Lasse Andersson.

Stjernearkitektens beskyttelse af privatlivet rummer således det centrale paradoks, udstillingen kredser omkring. Netop fordi Jørn Utzon trak direkte linjer fra inspiration i omgivelser og natur, og fordi han gik yderst kompromisløst til sine opgaver, er mennesket Utzon uløseligt forbundet med arkitekten Utzon. Derfor har Utzon Gallery eksempelvis ikke blot fokus på Operahuset i Sydney, sådan som det står med al sin pragt og ikonstatus. Udstillingen lader os med sin opbygning samtidig forstå, at faderens bådebyggeri i Aalborg såede første frø i unge Utzon og tankerne, der ledte til Operahuset. Formerne fra båden lagrede sig i Jørn Utzons hukommelse – de kunne bruges igen, både som æstetiske greb og som ingeniørtekniske garanter for, at byggeriet ville holde.

For alle inklusive nørder

Utzon Gallery sigter mod det brede publikum og arkitekturnørder på samme tid.

– Hvis vi blot fokuserede på bygninger, ville det være svært for den brede målgruppe at tage med. Derfor tematiserer vi indholdet gennem kronologiske nedslag i den menneskelige fortælling, som jo også er den arkitektoniske. Utzon interesserede sig for at være menneske, og for at skabe det gode liv med udgangspunkt i naturen. Det er jo dét, arkitektur handler om, men det er bare sjældent et ord, folk bruger. Nørderne vil til gengæld finde mange breve, skitser, fotos og tegninger, der ikke er blevet vist før, fortæller kurator, PhD Line Nørskov Eriksen.

Foran sig har hun nogle bunker med gamle filmruller. Nogle af de gamle negativer viser Jørn Utzon og familien i badebukser og høj feriestemning Der er også breve sendt til Utzon fra australske beundrere af Operahuset. Og selvfølgelig tegninger. Alt sammen eksemplarisk for det miks af små kighuller til Jørn Utzons private og professionelle liv, som smelter sammen og via udstillingen får nyt digitalt liv på store skærme.

– Det ser virkelig godt ud. Mange siger, at man ikke må vise videoer i højformat, men det ser altså virkelig, virkelig godt ud, konstaterer en tilfreds Lasse Andersson efter første visning af den korte sekvens om unge Utzon. Nu er det gæsternes tur.