– Ideen er, at asylcentret skal placeres i et eksisterende pakhus, hvor skelettet kan optage mange kræfter fra den struktur, vi vil komme ind i det, siger Mathias Palle, der er cand.polyt.arch. og arbejder som arkitekt hos NNE Pharmaplan.
Han har sammen med en tidligere medstuderende ved Aalborg Universitet, Jonas Snedevind Nielsen, skrevet et kandidatspeciale, hvori ideen om at opføre et asylcenter på Nordhavn i København præsenteres. Det nye ved det forslåede asylcenter er, at det skal være placeret i nærheden af byområder frem for i den fjerne provins. Og en placering på Nordhavn vil ifølge Mathias Palle give god mening, for selv om Københavns Kommune har som målsætning at opføre en del almene boliger i det nye boligområde, så udgør de for øjeblikket blot 3,5 procent af boligmassen.
Krig og fattigdom er rykket tættere på Europa, og med over 50 asylcentre i Danmark var det nærliggende at spørge, hvordan vi skal huse alle disse flygtninge. Men indtil videre har man ikke fået en arkitekts synspunkt på debatten.
Jonas Snedevind Nielsen Cand.polyt.arch.
En katalysator
– Det harmonerer ikke godt med ønsket om at skabe et mangfoldigt område, siger Mathias Palle og fortsætter:
– Vores idé er at anvende asylcentre som en katalysator til livløse eller nye byområder, der bringer området mennesker og en række nye tilbud, som for eksempel biblioteker og børnehaver. Det er tilbud, som byen kan bruge, og som giver liv til området – også efter det ikke længere er et asylcenter. Når byen vokser op omkring asylcentret, bliver det i stedet brugt til studie-, ældre og almenboliger, som der både nu og i fremtiden vil være stor efterspørgsel på.
De to tidligere studerende har under arbejdet med specialet haft samtaler med Udlændingestyrelsen og adskillige asylcentre og foreslår på den baggrund, at der på et generelt plan opføres permanente asylcentre i provinsen og midlertidige asylcentre i byerne.
En af fordelene er, at flygtningene på den måde kan deltage i bylivet. Så bliver de ikke isoleret på landet og vil hurtigere opfatte sig selv som borgere frem for flygtninge, mener de to nyuddannede civilingeniører med speciale i arkitektur.
Desuden bruger den danske stat hvert år mange penge på at oprette, drive og nedlægge asylcentre, som efterfølgende forlades eller udnyttes forkert. Byområderne har den fordel, at der er flere mennesker til at udnytte rammerne af de nedlagte asylcentre.
Genbruges af borgerne
At centret skal være genbrugeligt, spiller også ind i arkitekttegningerne af det foreslåede asylcenter på Nordhavnen.
– Efter planerne skal der være et bibliotek, og det har vi lavet så stort, at folk udefra også får lyst til at bruge faciliteterne. Også når centret ikke længere bebos af flygtninge, siger Jonas Snedevind Nielsen.
Områderne i provinsen har også brug for befolkningsvækst og liv, men der gør centrene meget mere gavn som centre og knap så meget bagefter. Der er nemlig for få mennesker til at få det fulde udbytte af centrenes muligheder, når de ikke er befolket, mener makkerparret bag specialet.
I disse år modtager Danmark flere flygtninge end nogensinde før, og ideen til centret kom da også, efter de to daværende arkitekturstuderende læste om flygtningestrømmen fra Syrien.
– Krig og fattigdom er rykket tættere på Europa, og med over 50 asylcentre i Danmark var det nærliggende at spørge, hvordan vi skal huse alle disse flygtninge. Men indtil videre har man ikke fået en arkitekts synspunkt på debatten, så vi håber, at vi kan bidrage konstruktivt til debatten, siger Jonas Snedevind Nielsen.
