SHL i partnerskab med Perkins+Will

Schmidt Hammer Lassen indtræder i et strategisk partnerskab med den globale arkitektvirksomhed.
Det prisvindende Dokk1 i Aarhus er blandt Schmidt Hammer Lassens mest eksponerede bygninger - blandt andet takket være den store dækning af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Foto: Adam Mørk.
Det prisvindende Dokk1 i Aarhus er blandt Schmidt Hammer Lassens mest eksponerede bygninger - blandt andet takket være den store dækning af Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017. Foto: Adam Mørk.

Om Perkins+Will

  • Perkins+Will er et tværfagligt forskningsbaseret arkitektur- og designfirma etableret i 1935.
  • Mere end 2.000 professionelle mennesker på tværs af over 20 Perkins+Will kontorer tæller nogle af de dygtigste inden for arkitektur, interior design, urban design og landskabsarkitektur.
  • Som modtager af hundredvis af designpriser årligt og med en stærk CSR profil, placerer Perkins+Will sig blandt verdens førende designfirmaer.

Partnerskabet med Perkins+Wills skal øge Schmidt Hammer Lassens internationale vækstpotentiale, mens Perkins+Wills samtidig får styrket kulturprofilen fokus inden for bæredygtighed og design med den nye samarbejdspartner. Det er filosofien bag det nye strategiske partnerskab, som netop er blevet offentligjort.

Ved at kombinere Perkins+Wills 83-årige designhistorie med Schmidt Hammer Lassens 32 år lange skandinaviske arkitekturtradition, vil de to virksomheder i fællesskab kunne bidrage i endnu højere grad til at sætte høje standarder for kulturel og offentlig arkitektur, mener Perkins+Wills administrerende direktør Phil Harrison.

– Det, der gør dette partnerskab så unikt, er, at Perkins+Will og Schmidt Hammer Lassen deler et fælles værdigrundlag: designkvalitet, bæredygtighed, innovation og kunderådgivning på højeste niveau. Vi praktiserer også samme design etos, fordi vi tror på, at enestående arkitektur er et demokratisk forehavende og bidrager til en højere formål. Vi passer godt sammen på alle niveauer, siger Phil Harrison.

Bjarne Hammer, stiftende partner hos Schmidt Hammer Lassen, tilslutter sig.

– Vores virksomheder har en klar fælles mission: Gennem arkitektur og design skaber vi en positiv forandring i verden og for mennesker. Vi tror begge stærkt på den transformerende og udviklende kraft i design, der imødegår nogle af de mest udfordrende sociale og miljømæssige problemer i vores tid. Og vi trives begge i en designkultur, der sætter samarbejde højt, siger han.

Fælles mål

Foruden den fælles vision og målsætning har de to firmaer sammenfaldende markedsstrategier. Perkins+Will sigter mod at udbrede sit globale talent, udvikle sin kulturprofil og styrke designporteføljen. Samtidig ønsker Schmidt Hammer Lassen at udvide til nye geografiske markeder, øge sin kundebase og integrere den nyeste viden og research i projekterne.

Perkins+Wills’ globale platform er også en fordel for Schmidt Hammer Lassens internationale kunder, fordi virksomheden nu får adgang til ressourcer, kompetencer og ekspertise, herunder forskning og ny viden. Dette strømliner samarbejde, letter kommunikation og sikrer projektlevering.

Design som fællesnævner

Sammenslutningen af Perkins+Will og Schmidt Hammer Lassen understøttes i vid udstrækning af begge virksomheders årelange tradition for – og dedikation til at skabe design i særklasse.

Gennem de seneste 80 år har Perkins+Wills projekter været kendetegnet ved æstetisk og gennemtænkt design; eksempelvis det omdannede Rush University Medical Center i Chicago, Illinois; Shanghai Natural History Museum i Kina; og Albion Library i Toronto, Canada – tegner virksomhedens essens. Ligeledes understreger Schmidt Hammer Lassens prisvindende arkitekturportefølje firmaets 32-årige historie med unikt design og et højt kunstnerisk niveau. Eksempler på projekter er Dokk1, Skandinaviens største offentlige bibliotek; Malmö Live, et koncert, kongres og hotel kompleks i Sverige; og Vendsyssel Teater i Danmark, et musik- og teaterhus, der hylder performance og kulturudveksling.

Synergi i bæredygtighed

Både Schmidt Hammer Lassen og Perkins+Will indtager stærke positioner inden for bæredygtighed. Gennem højtydende bæredygtige arkitekturprojekter, bidrager begge virksomheder positivt til forbedring af miljø og sundhed ved at reducere udledning af skadelige drivhusgasser, der forårsager klimaforandringer. Virksomhederne har tilsammen designet hundredevis af projekter, der opfylder eller overgår internationale standarder for bæredygtigt byggeri. Og blandt medarbejderne finder man mange af branchens dygtigste eksperter inden for bæredygtigt design.

Det, der gør dette partnerskab så unikt, er, at Perkins+Will og Schmidt Hammer Lassen deler et fælles værdigrundlag: designkvalitet, bæredygtighed, innovation og kunderådgivning på højeste niveau.

Relateret indhold