Fremkomsten af LED-belysning har revolutioneret belysningsbranchen, og overalt er der gang i projekter, hvor gamle lysteknologier udskiftes med moderne og grøn LED-belysning. Men jagten på store energibesparelser skal følges på vej af ambitioner om også at gøre noget godt for de danske byrum, mener Dansk Center for Lys, hvis formål er at udbrede kendskabet til god belysning.
– Skiftet til LED er drevet af andre parametre end lyskvalitet. I kommunerne tæller både driftsøkonomien og omkostningerne til servicering højt, og det er det, der driver udskiftningen og ikke et ønske om bedre belysning i gaderne, siger civilingeniør og direktør i Dansk Center for Lys, Anne Bay, og fortsætter:
– Det vælter ud på markedet med armaturer, der opfylder minimumskravene – hvordan lyset virker i forhold til øjnene, og at folk skal kunne holde lyset ud, bliver der set stort på. Nu står vi med verdens mest effektive lyskilde nogensinde – skulle vi så ikke også sørge for, at lyset blev smukt. Der er grelle eksempler rundt omkring, hvor man er hoppet med på energibesparelsen med bind for øjnene. For ikke ret lang tid siden så jeg, at en landskabsarkitekt havde vundet et projekt i en by, hvor der skulle etableres en opholdsplads i forbindelse med et gammelt jernbanespor, der gik gennem byen. Men man havde ikke gjort sig nogen som helst tanker om, hvordan byrummet skulle fungere om natten. Der var ingenting. Der var ingen krav fra kommunen, og landskabsarkitekten havde ikke tænkt på det. Heldigvis er der også gode eksempler, hvor man har forskønnet et byrum og tænkt belysning ind i det på en god måde, siger Anne Bay.
Spildlys er godt
Selv om LED-belysningen har store kvaliteter, så halter den dog på nogle parametre, når man sammenligner den med det lys, man fik fra de gammeldags armatur, der i stor stil udskiftes i byrummet, nemlig spildlyset. De gamle armaturer sendte også spildlys ud, hvilket vil sige, at lyset også ramte facader, det ellers ikke var meningen, lampen skulle oplyse. Ifølge Anne Bay er det vigtigt, at lys i byrummet også kryber op ad facaderne, fordi det er det, der gør, at der opstår et rum.
– De facader, der ikke er lys på, kan man ikke se. Det er derfor, det er vigtigt at have en nuanceret tilgang til belysningen af vores byrum. Et eksempel på et byrum, der ikke fungerer om aftenen, findes efter min overbevisning på Kultorvet i København. Det er et fint gammelt torv med smukke bygninger hele vejen rundt, og nogle har syntes, det var en god ide at belyse installationen midt på torvet med en spotbelysning, der ikke giver oplysning af facaderne på torvet. Sådan et torv er en pladsdannelse, og folk skal synes, det er rart at opholde sig der, når det er mørkt, og med kun nedadrettet lys kniber det med at kunne se ansigter og øjne, og det er ikke rart for os som mennesker. Vi vil gerne kunne se hinanden. Samtidig kommer facaderne ikke i spil, og så får man ikke en god fornemmelse for det ellers dejlige byrum, der er på Kultorvet, siger Anne Bay.
Svært for én mand
I den anden ende af skalaen fremhæver hun Nørreport Station, der netop har vundet Den Danske Lyspris 2016 for blandt andet at have en fin balance mellem almen- og effektbelysning.
Ifølge Anne Bay bliver der arbejdet mere med lyssætningen af byrummet i de større byer, end tilfældet er i de mindre kommuner.
– Helt generelt ønsker vi i Dansk Center for Lys, at man gør sig tanker om, hvordan et byrum skal bruges, inden man vælger belysningen. I småkommunerne er det typisk en enkelt person, der er ansvarlig for belysning. Men vedkommende har også mange andre ansvarsområder, og derfor er der ikke mulighed for at fokusere på at blive dygtig til belysning. Der har de store kommuner bedre muligheder for at kompetenceudvikle på viden om lys. Det er noget, vi arbejder for, at man vil erkende rundt omkring i kommunerne, så man kan gribe til rådgivning på det rigtige tidspunkt, siger Anne Bay.
Manglende undervisning
En anden udfordring i jagten på at få gode byrumsbelysninger er, at kunstlys ikke prioriteres særligt højt på flere uddannelser.
– Der bliver set stort på at undervise i kunstlys, både når det gælder landskabsarkitekter og arkitekter. Jeg har fået at vide, at landskabsarkitekter har en enkelt dag i deres uddannelse, hvor der er fokus på belysning. Og når arkitekterne beskæftiger sig med lys, handler det primært om dagslys og ikke kunstlys, siger Anne Bay, der opfordrer til, at belysning behandles på samme måde som arkitekturen:
– Helt generelt handler det om at lade være med at starte med armaturet. I stedet skal man kigge på, hvad en plads skal kunne, og hvem der skal bruge den. I arkitekturen handler det om brugen af et rum eller en bygning, og det samme gælder for byrumsbelysning. Godt lys passer til anvendelsen, og så må det også gerne være energirigtigt. Lyset er styrende for oplevelsen af rummet, og vi vil gerne have både kommuner, arkitekter, og landskabsarkitekter til at forstå, at de skal tage ansvar for at styre vores oplevelser.
