Stort sygehusprojekt nærmer sig milepæl

I midten af juli skal nyt parkeringshus og patienthotel stå klar ved Det Nye Rigshospital i København.
Det Nye Rigshospital er et projekt til 2,4 milliarder kroner, og i juli skal det nye parkeringshus og patienthotel stå klar. Foto: aa-a.dk.
Det Nye Rigshospital er et projekt til 2,4 milliarder kroner, og i juli skal det nye parkeringshus og patienthotel stå klar. Foto: aa-a.dk.

Det er sundhedsbyggeri i den helt store skala, der om kort tid er klar til brug på Det Nye Rigshospital i København, der harAarhus Arkitekterne som totalrådgiver. En del af byggeriet er gået ind i sin slutfase, og både tidsplan og budget ser ud til holde frem mod færdiggørelsen af et splinternyt parkeringshus samt et nyt hus til patienthotel og administration, der skal stå klar til brug i midten af juli 2015. Det oplyser Aarhus Arkitekterne.

– For os er der ikke noget usædvanligt i, at vi holder det, vi lover bygherre. Det kan godt være, at offentligheden med tiden glemmer de byggesager, hvor planer og budgetter er skredet, men for bygherre er det afgørende, at projekter kan tages i brug til tiden, siger Simon Schmidt Thorius, der er civilingeniør hos Aarhus Arkitekterne.

Det kan godt være, at offentligheden med tiden glemmer de byggesager, hvor planer og budgetter er skredet, men for bygherre er det afgørende, at projekter kan tages i brug til tiden.

Simon Schmidt Thorius Civilingeniør, Aarhus Arkitekterne

Projekt til 2,4 milliarder

Det samlede projekt på Det Nye Rigshospital omfatter foruden parkeringshus, patienthotel og administration også en ny behandlingsbygning – Nordfløjen – der får knap 250 senge og 33 operationsstuer. Det samlede byggeri er på i alt 93.000 kvadratmeter, og budgettet lyder på 2,4 milliarder kroner.

Nordfløjen indeholder forslag til nye tiltag indenfor helende arkitektur og bæredygtighed med patienten i centrum. Det arkitektoniske hovedgreb består af en sammenhængende V-formet struktur, der understøttes af to hovedakser, som sikrer korte afstande, og at det bliver nemt at orientere sig.

Nordfløjen er internationalt prisbelønnet med WAF Future Awards 2012 i kategorien bedste fremtidige hospital.

Relateret indhold