Transparent byggeri gavner psykiatrien

En hel ny indstilling til arkitekturen i de senere år har haft en stor gavnlig effekt. Et af de fornemmeste eksempler er Psykiatrisk Afdeling Esbjerg, som stod færdig i august sidste år
Masser af glas betyder maksimal gennemsigtighed og lys. Pressefoto.
Masser af glas betyder maksimal gennemsigtighed og lys. Pressefoto.

Der er langt fra fortidens lange hospitalsgange med små cellelignende stuer, så man kan med rette tale om et paradigmeskifte inden for psykiatrien.

Nu kan man overskue store fællesområder på grund af glasvæggene. Efter det første års brug stod det allerede klart, at de nye omgivelser understøtter patienternes tryghed og motiverer dem til kontakt til omverdenen.

Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø.

Arkitekt Jørn Juul Sørensen Arkitema Architects

Når det kan lade sig gøre at bygge transparent, er det fordi materialerne bliver stadig bedre. Glaspartier og glasdøre skal leve op til meget høje og forskellige krav omkring brand, lys, lyd og brud. Ligesom alle døre er kodet til forskellige sikkerhedsniveauer for personale, patienter og gæster.

Glasentreprisen er løst af virksomheden Skandi-Bo A/S, der har produceret alle elementer på fabrikken i Jerslev på Vestsjælland. Byggeriet er udført med NCC Construction som hovedentreprenør, og Arkitema Architects er totalrådgiver på projektet med ingeniørfirmaet Rambøll som underrådgiver.

Enkelt med høj gennemsigtighed

Arkitekt Jørn Juul Sørensen fra Arkitema Architects fortæller om baggrunden for at pege på Skandi-Bo A/S som glasleverandør, at det er fordi, deres profiler har et unikt og smalt design, som giver enkelthed og maksimal gennemsigtighed.

– Vi kigger mest på, at elementerne er elegante og passer ind i et stramt designet byggeri, men vi hører, at den større overskuelighed og gennemsigtighed også betyder meget for medarbejdernes arbejdsmiljø. De føler sig mere trygge, det har lettet deres arbejde og giver større sikkerhed, når de således kan overskue et patientafsnit med gårdhave fra vagtstuen, siger Jørn Juul Sørensen.

Senior projektchef Ole Møller Petersen hos NCC Constuction Danmark A/S har som hovedentreprenør været glad for det konstruktive samarbejde.

– At levere glaspartier og -døre til et psykiatrisk sygehus er overordentligt kompliceret, da der overalt er forskellige krav til glasvægge og -døre (brand, lyd, sikring, sikkerhed, beslåning), men Skandi-Bo A/S har gode produkter, var yderst kompetente i deres projektledelse og løste opgaven til fuld tilfredshed, fortæller Ole Møller Petersen.

Stor udvidelse

Skandi-Bo A/S har produceret glaspartier og -døre siden 1973, og opgaven i Esbjerg har været en af de mest komplekse til dato.

Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 kvadratmeter, mens der er renoveret yderligere 6.000 kvadratmeter. Sengekapaciteten er udvidet til i alt 97 døgnpladser, der er kommet ny akutmodtagelse, ny sportshal og rekreative omgivelser.

I alt er der om- og tilbygget for ca. 250 millioner kroner.

Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 kvadratmeter. Pressefoto.
Udbygningen i Esbjerg har betydet, at psykiatrisygehusets døgnfunktion er udvidet med 6.100 kvadratmeter. Pressefoto.

Relateret indhold