2021 bliver et rekordår for skolebyggeri i Danmark

Ifølge nye tal fra Byggefakta skal der bygges skoler for 3,6 mia. kroner i år, hvilket er næsten en halv milliard mere end de foregående år. Et hævet anlægsloft betyder, at kommunerne har kunnet investere ekstra meget i gode rammer for landets folkeskolelever. Bygherreforeningen kan sammen med en gruppe eksperter nu hjælpe de kommunale forvaltninger på vej. I dag offentliggøres nemlig en række værktøjer og guidelines til godt skolebyggeri. De skal hjælpe de kommunale forvaltninger på vej, når de udvikler eller renoverer skolebyggeri, der fylder 40 pct. af den kommunale ejendomsmasse.

Bygherreforeningen har det seneste år gennemført et udviklingsarbejde med hjælp fra 43 førende eksperter inden for skolebyggeri. Arbejdet viser, at der er potentiale for at skabe bedre rammer for undervisning og læring på nye skolebyggerier, hvis man forbedrer den interne dialog og samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger i de mange og ofte langstrakte byggeprocesser.

– Fra vores udviklingsarbejde kan vi se, at der ofte sker en række uhensigtsmæssigheder i byggeprocessen. Bl.a. i dialogen mellem den faglige skoleforvaltning og den kommunale byggeafdeling. I den byggetekniske verden arbejdes der med tegninger og tekniske beskrivelser, mens den pædagogiske verden i højere grad er visioner og værdier. De to verdener har ofte svært ved at tale sammen, og der sker misforståelser og fejlfortolkninger, som præger det færdige resultat, og hvordan bygningen tages i brug, fortæller projektchef Lars Bertelsen fra Bygherreforeningen.

Til Dagens Byggeri uddyber han:

– Det særlige ved skoler er, at de ofte er vigtige omdrejningspunkter i lokalsamfundene og også lægger lokaler til eksempelvis et bibliotek, aftenskoler og sportsforeninger. Det er et velfærdskerneområde, der står højt på den politiske dagsorden. Resultatet af et skolebyggeri har derfor stor betydning for rigtig mange mennesker.

Bedre dialog over hele byggeperioden

Derfor har Bygherreforeningen med støtte fra Realdania og Lokale & Anlægsfonden og med hjælp fra 43 af landets førende eksperter udviklet en række værktøjer, der kan styrke byggeprocessen. Målet er at skabe en bedre dialog over de mange år, som et skolebyggeri typisk tager.

– Værktøjerne anviser, hvilke emner, der skal tales igennem med forskellige interessenter i den tidlige beslutnings- og finansieringsfase, ligesom der anvises, hvilke overvejelser kommunens forvaltninger bør gøre sig i forhold til skolens pædagogik, didaktik og organisering samt rum og funktioner i samarbejde med skolens ledelse. Derudover præsenteres der en række pointer i forhold til at sikre den mest optimale ibrugtagning af skolen i sidste ende, fortæller projektchefen fra Bygherreforeningen.

Rammerne understøtter lærernes praksis

I de senere år er dansk skolebyggeri kommet op på et højt niveau, hvor samspillet mellem funktionalitet og æstetik er øget. Blandt tendenserne har været afskaffelse af det klassiske klasselokale og i stedet flere flerfunktionelle og aktivitetsbaserede læringsmiljøer med mere bevægelse og synergi mellem inde- og udearealer:

– Det er vigtigt at have fokus på, at nye bygninger typisk er en del af en forandringsproces, hvor man fx vil ændre lærings- og undervisningsformer. Og når man vil noget nyt, er det vigtigt at have brugerne med igennem hele processen og klæde dem på til, hvordan de kan bruge de nye rammer bedst muligt frem for blot at aflevere nøglerne til slut. På den måde kan man sikre, at rammerne understøtter lærernes praksis og bliver en aktiv medspiller i hverdagen, forklarer Lars Bertelsen til Dagens Byggeri.

I alt er udarbejdet fire værktøjer til at løfte skolebyggeri fra den tidligere foranalyse til den opsamlende evaluering af anvendelsen.

Kommunerne deler sjældent viden

Kompetencechef i Bygherreforeningen, Christine Skovgaard Madsen fortæller, at de nye værktøjer fra Bygherreforeningen nu skal formidles til landets kommuner. Og der er brug for det.

– I en gennemsnitskommune går der ofte mange år mellem en kommune bygger en ny skole eller laver en gennemrenovering af en eksisterende skole. Der opbygges sjældent stærke lokale kompetencer i forhold til de ofte meget komplicerede byggeprojekter, og det svækker udgangspunktet for at skabe høj kvalitet. Desuden deler kommunerne sjældent viden om de mange faldgruber, der kan være i et meget komplekst skolebyggeri. Derfor skal vi ud med værktøjerne og understøtte en øget videndeling i branchen, siger Christine Skovgaard Madsen.

Værktøjerne ‘Vejen til godt skolebyggeri’ deles på Bygherreforeningens hjemmeside i dag og offentliggøres på en skolekonference tirsdag den 24. august i Bygherreforeningen. Desuden deles de via foreningens forskellige netværk og via andre events.