Første spadestik til nyt veteranhjem

I næste uge er der første spadestik til fremtidens Veteranhjem i Brabrand. Et partnerskab mellem Fonden Danske Veteranhjem og Realdania skaber nye rammer for veteranerne i gammel Friis og Moltke villa.
I et partnerskab mellem Fonden Danske Veteranhjem og Realdania skabes nye rammer for veteranerne i den gamle Friis og Moltke villa og tilstødende nybyggeri.  Pressefoto: Emilie Kofoed.
I et partnerskab mellem Fonden Danske Veteranhjem og Realdania skabes nye rammer for veteranerne i den gamle Friis og Moltke villa og tilstødende nybyggeri. Pressefoto: Emilie Kofoed.

Veteranhjem Midtjylland har til huse i en tidstypisk modernistisk villa tegnet af Friis og Moltke. Villaens smukke rammer og de enestående udearealer, som omkranser den, har de sidste 4,5 år dannet gode rammer for veteraner og pårørende. Men den er blevet for lille.

Samarbejdet mellem Fonden Danske Veteranhjem og Realdania betyder, at en større og tiltrængt renovering af villaen bliver mulig. Hertil kommer nye bygninger, som er placeret i landskabet omkring, og som vil forbedre og udvide brugernes muligheder for aktiviteter.

Veteranhjemmet forventes at stå færdigt kort før jul. Projektets budget er i alt 23,2 millioner kroner. Det finansieres med henholdsvis 8,7 millioner kroner af Forsvarsministeriet og 14,5 millioner kroner af Realdania.

1.700 veteraner i Aarhus

Veteranhjemmet er samlingssted for tidligere udsendte og deres pårørende. Der er også et midlertidigt hjem, hvor veteraner har mulighed for at bo i en kortere tid, mens de får en håndsrækning til at komme videre i livet og får ro til at håndtere hverdagen igen.

Mere end 1.700 veteraner bor i dag i Aarhus. De vil få glæde af Fremtidens Veteranhjem.

Relateret indhold