Gråkjær opfører 228 ungdomsboliger

228 nye ungdomsboliger i Valby giver bolighungrende studerende tag over hovedet. Fra 1. juli udlejes boligerne til studerende.
Pressefoto.
Pressefoto.

Både blandt studerende og boligudviklere er der i denne tid stort fokus på at få flere attraktive ungdomsboliger i København – Gråkjær medvirker til at opfylde behovet.

– På Ib Schønbergs Alle i Valby har vi opført 228 attraktive studielejligheder med eget køkken og bad. Placeringen i Valby med let adgang til uddannelsessteder, byliv og offentlig transport er attraktivt for de studerende, udtaler Johnny Holt, regionsdirektør hos Gråkjær.

Det skriver Gråkjær i en pressemeddelelse.

Gråkjær har opført ejendommen på Ib Schønbergs Allé på i alt 7.400 m2, fordelt på 6 etager. Ud over ungdomsboliger rummer bygningen fællesarealer herunder en tagterrasse og en gårdhave. Projektet er afleveret til bygherren og mange unge er allerede flyttet ind.

Ingen ulykker

Opførelsen af ungdomsboligerne har været i gang i halvandet år.

– Der har været mange folk og lidt plads på det store byggeri. I gennemsnit har der været 40 mand på pladsen ad gangen. Vi har hele vejen igennem været meget opmærksomme på sikkerheden for at undgå arbejdsulykker – og det er lykkedes. I de 18 måneder byggeriet har stået på, har vi ikke haft en eneste arbejdsulykke, fortæller projektleder på byggeriet Bjarne Edske.

Projektet er afleveret rettidigt til en tilfreds bygherre. Zeso Architects har tegnet projektet og MOE har været rådgivende ingeniør.

Der mangler pt. omkring 8.500 studieboliger i København og det er et marked i stor udvikling. Mange udviklere vælger netop ungdomsboliger, som investeringsprojekt.

Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.
Pressefoto.

Relateret indhold