Grønne klimaskærme kan opsuge vand og bremse trafikstøj

Ny type klimaskærme, som skal skåne beboere fra trafikgener og samtidig tage vand fra skybrud, testes i København.
Klimaskærmen består af en plantekasse og en væg. Tagvand fra nabobygningen føres fra nedløbsrøret, ned under jorden, op i skærmen, hvor vandet fordeles over væggen, der indeholder vandabsorberende mineraluld. Det vand, der ikke opsuges, fortsætter ned i plantekassen. Det er fordampning, der skal sikre, at vandet forsvinder inden næste regn. Foto: Teknologisk Institut.
Klimaskærmen består af en plantekasse og en væg. Tagvand fra nabobygningen føres fra nedløbsrøret, ned under jorden, op i skærmen, hvor vandet fordeles over væggen, der indeholder vandabsorberende mineraluld. Det vand, der ikke opsuges, fortsætter ned i plantekassen. Det er fordampning, der skal sikre, at vandet forsvinder inden næste regn. Foto: Teknologisk Institut.

En helt ny type kombineret klima- og støjskærm, som både kan håndtere store regnmængder fra skybrud og mindske gener fra trafikstøj, skal nu testes i Folehaven i Valby, en af Københavns mest trafikerede veje med 45.000 biler i døgnet.

Klimaskærmen er – i modsætning til traditionelle klimaskærme – ikke lavet af stål eller beton, men er derimod opbygget af træ og er også beplantet med grønne planter for både at kunne opsuge regnvand og gavne miljøet for beboere ud til stærkt trafikerede veje.

– Med den grønne klimaskærm kan byens regnvandsafstrømning håndteres lokalt og udvidelse af kloaksystemet kan undgås, hvis klimaskærmen bliver tilstrækkeligt udbredt. Sammenlignet med andre grønne løsninger, for eksempel regnbede, har metoden den fordel, at vandet håndteres over terræn, og der skal derfor ikke graves huller og transporteres jord ud af byen, siger projektlederen, Kristoffer Amlani Ulbak, Teknologisk Institut.

Klimaskærmen er opbygget af pilefelt og foret med mineraluld, som kan opsuge regnvand til senere fordampning. Den er dimensioneret til at kunne klare den værste 10-årsregn og har dermed en kapacitet, der svarer til den offentlige kloak. I tilfælde af ekstremregn, der overstiger skærmens kapacitet, ledes det overskydende vand til et grønt haveareal, der ved hjælp af en omkransende vold kan klare op til 100 års hændelsen, det vil sige samme niveau som det, der loves med Københavns Skybrudsplan.

Bruge vandet som ressource

– Ved at håndtere regnen lokalt kan man bruge vandet som den ressource, det vitterligt er: Til at skabe grønne miljøer med gode vilkår for naturen, og som er rare for mennesker at opholde sig i. Skærmen bliver et nyt element i byen, som skaber grønne oaser, der kan dæmpe trafikstøjen og opsuge en del af forureningen, siger professor Marina Bergen Jensen, Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning.

Udviklingen af den tre meter høje klimaskærm af pileflet er finansieret af Miljøministeriet, mens opførelsen af den grønne klimaskærm er finansieret af Københavns Kommune og Boligforeningen 3B.

– Klimaskærmen, der nu står klar i Folehaven i en version 1.0, er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, som netop har til formål at fremme udviklingen nye innovative løsninger på nogle af de miljøudfordringer, vi står overfor. Det spændende er her, at vi forsøger at løse to problemer på én gang – vejstøj og meget regn, som giver problemer. Projektet har været længe undervejs, men vi står nu med en klimaskærm, som der forhåbentlig er interesse for at videreudvikle til gavn for ikke mindst beboere langs trafikerede veje, siger kontorchef Søren Bukh Svenningsen, Miljøstyrelsen.

Den grønne klimavæg er udviklet i samarbejde mellem: Teknologisk Institut, Københavns Universitet, Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Kommune, Aarsleff A/S og Malmos A/S.

Relateret indhold