JFP vinder stor opgave på Aarhus Ø

Herningentreprenøren skal opføre SHIP med 202 eksklusive lejligheder og erhverv på Aarhus Ø. Byggeriet bliver virksomhedens største ordre nogensinde.
Projektet skal opført på den yderste del af Aarhus Ø ved lystbådehavnen og det maritime sejlsportscenter. Dette er en foreløbig visualisering.
Projektet skal opført på den yderste del af Aarhus Ø ved lystbådehavnen og det maritime sejlsportscenter. Dette er en foreløbig visualisering.

JFP er netop blevet valgt som entreprenør på boligbyggeriet SHIP på den yderste del af Aarhus Ø ved lystbådehavnen, Aarhus bugten og Jette Tikjøbs Plads, en attraktiv placering i et område hvor sejlerlivet, vandet og udsigten til skoven sætter sit præg.

– Det er et fantastisk spændende projekt, som vi glæder os vanvittig meget til at gå i gang med, siger adm. direktør for JFP, Jesper Friis Poulsen.

Han glæder sig over, at JFP således endnu engang er blevet valgt som entreprenør på et prestigeprojekt i Aarhus. I forvejen er JFP i gang med at opføre DMJX Campus Katrinebjerg samt Generationernes Hus på Aarhus Ø.

– Byggeriet i Aarhus boomer med flotte og spektakulære byggerier, og vi har lagt en bevidst strategi i forhold til at få andel i dette store marked. Det er lykkedes, og det er vi stolte over og glade for. Ikke mindst, da vi med kontor i både Herning og København ser os selv som en landsdækkende spiller, siger Jesper Friis Poulsen.

Største ordre virksomhedens historie

I SHIP udgør bebyggelsen et samlet etageareal på 24.800 kvadratmeter fordelt på ca. 21.800 kvadratmeter boliger, ca. 3.000 kvadratmeter erhverv samt en kælder på 11.800 kvadratmeter med blandt andet p-kælder og erhverv. Foruden byggeriet skal JFP også etablere gårdrum.

– Opgaven bliver den hidtil største opgave i JFP’s historie. Det ryster vi ikke på hånden over, for med mere end 2000 boliger i ordrebogen de seneste par år er boligbyggeri et af vores absolutte styrkeområder. Så vi ser meget frem til at komme i jorden og være med til at bygge fremtiden i Aarhus, siger Jesper Friis Poulsen, der glæder sig til at indlede samarbejdet med Byggeselskab Olav de Linde, der er bygherre på SHIP.

Projektet er ved aftalens indgåelse bearbejdet til et projektforslag, hvor en lokalplan for ejendommen foreligger. Kontrakten omfatter et fuldt nøglefærdigt byggeri, der opfylder bygherres og bygningens kvalitetsmæssige krav og arkitektur.

Det er et fantastisk spændende projekt, som vi glæder os vanvittig meget til at gå i gang med.

Relateret indhold