Kontrakt indgået om ombygning af palæer

Entreprenørvirksomheden Skou Gruppen og Arkitema Architects bliver i efteråret 2017 færdige med ombygningen af tre palæer og en bag- og sidebygning. Resultatet bliver 35 liebhaverlejligheder.
På Amaliegade 23-25 i indre København bygger Skou Gruppen og Arkitema gamle palæer om til 35 liebhaverboliger.
På Amaliegade 23-25 i indre København bygger Skou Gruppen og Arkitema gamle palæer om til 35 liebhaverboliger.

Skou Gruppen har vundet hovedentreprisen på Amaliegade 23-25 og er netop nu i gang med at restaurere og ombygge de tre gamle palæer fra 1750’erne og de tilhørende bygninger til originale liebhaverboliger.

Der er ikke bare tale om en hvilken som helst bygning. De gamle palæer er oprindeligt tegnet af to af Danmarks ikoniske arkitekter, der begge var hofbygmestre for Kong Frederik 5.

Der er tale om et helt særligt nichearbejde, hvor vi transformerer bygningsarv, som kan genanvendes på en ny måde.

Senior partner Poul Schülein Arkitema Architects

– Vores store opgave bliver at bevare den kulturarv, der ligger i disse gamle palæer, som Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah har tegnet i perioden 1750-1757, siger Jan Svendsen, der er byggeleder hos Skou Gruppen.

Han er ansvarlig for byggeriet, der har en entreprisesum på 47 mio. kr.

Tilbage til det oprindelige

Oprindeligt blev palæerne brugt til boliger for velhavende borgere. Herefter blev boligerne lavet om til Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, hvor en tredjedel af Københavns fødsler foregik.

De seneste 100 år har Amaliegade 23-25 været brugt til offentlige kontorer – senest for Ankestyrelsen. Nu tilbageføres de tre palæer og tilhørende bygninger til dets oprindelige formål.

– Vi opfører 35 liebhaverboliger, der kommer til at spænde fra 63 til 238 kvadratmeter. Vi skal bevare mest muligt af de gamle materialer og det gamle håndværk. Det, vi er nødt til at tilføje af nyt, bliver gjort ud fra de gamle håndværksmetoder i det omfang, det kan lade sig gøre rent økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det er helt fantastisk at få lov til at arbejde med det gamle håndværk og lave de unikke palæer om til boliger igen, siger Jan Svendsen og oplyser, at lejlighederne kommer til at koste mellem 60.000 og 100.000 kr. pr. kvadratmeter.

Nicheprojekt

Arkitema Architects kommer til at føre arven fra de to hofbygmestre videre i transformationen tilbage til det oprindelige udtryk.

– Det har sat sit præg på de nuværende planløsninger og materialer, at bygningerne i mange år har været brugt til kontorer. Vi skræller derfor lagene af og kommer tilbage til det originale. For at bevare det originale udtryk i facaden etablerer vi for eksempel badeværelserne mod gården frem for gaden, siger Poul Schülein, der er senior partner i Arkitema Architects og tidligere kongelig bygningsinspektør.

Han forklarer, at de også genskaber rumhøjder og genetablerer vindueshuller, som har været muret til, da det vil give mere lys. De nuværende skillevægge, som er blevet etableret gennem årene, vil også blive afløst af døre for at genskabe de oprindelige rumforløb, da det giver en helt anden oplevelse.

– Der er tale om et helt særligt nichearbejde, hvor vi transformerer bygningsarv, som kan genanvendes på en ny måde. Vi kombinerer de originale løsninger med nye elementer som for eksempel køkkener. Nutidens tiltag gør, at de gamle palæer bliver brugbare for samtiden, siger Poul Schülein.

Et udsædvanligt fund

Palæerne er fredet. Det betyder blandt andet, at alt skal godkendes af Kulturstyrelsen. Det gælder for eksempel den metode, Skou Gruppen bruger til at tage de gamle gulve op. Gulvene er nemlig midlertidigt blevet fjernet for at undersøge funderingen i forbindelse med etableringen af en elevatorgruppe.

Og her gjorde Jan Svendsen et helt særligt fund:

– Vi har fundet de gamle fyrtræspæle, der er blevet brugt som fundering og har været banket ned i jorden. Noget af toppen er naturligt nok forsvundet, men det resterende er overraskende friskt og lugter stadig af harpiks. Det er utroligt sjældent, at man kan se pælene, der formentlig kommer fra Pommern eller Kalmarbæltet i Sverige og er plantet for omkring 340 år siden, forklarer Jan Svendsen og fortsætter:

– Man har brændt pælene udvendigt for at imprægnere træet, hvilket faktisk er en metode, man er ved at genoptage i branchen. Det er takket være gamle håndværksdyder, at træet har holdt så længe. Men også en helt fantastisk trækvalitet, der sikkert ikke kan skaffes længere.

Ombygningen og restaureringen af Amaliegade 23-25 forventes færdig i efteråret 2017. PenSam og en række private investorer er bygherrerne bag projektet.

Ombygningen sker med respekt for kulturarven, de originale materialer og det gamle håndværk.
Ombygningen sker med respekt for kulturarven, de originale materialer og det gamle håndværk.
De kommende ejere af liebhaverboligerne får adgang til en unik rokokohave, som tidligere har været kongelig botanisk have.
De kommende ejere af liebhaverboligerne får adgang til en unik rokokohave, som tidligere har været kongelig botanisk have.
Til efteråret 2017 kan de nye ejere tage de i alt 35 liebhaverlejligheder i brug.
Til efteråret 2017 kan de nye ejere tage de i alt 35 liebhaverlejligheder i brug.
I forbindelse med en undersøgelse af funderingen på Amaliegade gjorde Skou Gruppens byggeleder et unikt fund. De ca. 340 års gamle fyrtræspæle, der var brugt som fundering, var bevaret og lugtede stadig af frisk harpiks. Træet har sandsynligvis holdt så længe på grund af den imprægneringsmetode, der blev brugt i tømrerfaget dengang.
I forbindelse med en undersøgelse af funderingen på Amaliegade gjorde Skou Gruppens byggeleder et unikt fund. De ca. 340 års gamle fyrtræspæle, der var brugt som fundering, var bevaret og lugtede stadig af frisk harpiks. Træet har sandsynligvis holdt så længe på grund af den imprægneringsmetode, der blev brugt i tømrerfaget dengang.

Relateret indhold