Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.
Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.
UDBUD
København, offentlig licitation
Folketinget har besluttet, at der skal anlægges overhalingsspor ved Kalvebod. Projektet omfatter etablering af to nye spor, der etableres i den eksisterende baneskråning, på den sydlige side af banen. De nye spor etableres parallelt med de eksisterende spor.
Glostrup, markedsundersøgelse
Vestforbrænding (VF) igangsætter hermed markedsundersøgelse af WtE-teknologileverandører til udskiftning af kedelvarmeflader på VF-anlæg A5, som skal udskiftes i løbet af de kommende år. Vestforbrænding inviterer derfor mulige leverandører af WtE-teknologi til markedsundersøgelsesmøder.
Fyn, Markedsdialog
Invitation til markedsdialog om udbudsrammerne for køreledningssystemet på projektet “Ny Bane over Vestfyn”.
Herning, bygværksrådgivning
Denne rådgiveropgave er en del af udbygningen af rute 15 Ringkøbing – Herning, som indgår i Infrastrukturplan 2035. Udbygning af Ringkøbing – Herning omfatter en strækning på ca. 35 km. Den samlede projektbevilling er i størrelsesordenen 1,1 mia. kr. Nærværende udbud omfatter projektering af bygværker på strækningen Videbæk – Herning samt fagtilsyn og 3. parts kontrol af stillads på strækningen Ringkøbing – Herning.