Luften i landets klasselokaler har stadig for høj CO2-koncentration

Det konkluderer det store landsdækkende Masseeksperiment 2021, som for første gang i stor skala også viser, at den dårlige luftkvalitet påvirker både elevernes trivsel og koncentrationsevne.
Undersøgelsen er gennemført i 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i et samarbejde mellem det nationale naturfagscenter Astra, DTU og Realdania. Foto: Gettyimages.
Undersøgelsen er gennemført i 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser i et samarbejde mellem det nationale naturfagscenter Astra, DTU og Realdania. Foto: Gettyimages.

Luften i klasselokalerne i danske skoler har en lige så høj CO2-koncentration, som da den blev målt for 13 år siden. Dengang som nu overskrides grænseværdien i over halvdelen af lokalerne.

Det viser den store landsdækkende undersøgelse Masseeksperiment 2021 om indeklima og trivsel i danske skoler. Undersøgelsen er arrangeret af det nationale naturfagscenter Astra, udviklet i samarbejde med Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU og finansieret af den filantropiske forening Realdania.

Undersøgelsen er gennemført af i alt 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser over hele Danmark. Eleverne indsamlede data i november og december 2021 i deres egne klasselokaler. Resultaterne blev efterfølgende analyseret af forskere fra DTU:

– Vi synes det er ærgerligt, at skolernes indeklima har ændret sig så lidt på trods af de tiltag og den opmærksomhed, det har fået siden seneste undersøgelse i 2014, siger professor Jørn Toftum fra Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU.

I over halvdelen af klasserne (53 %) blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I 18 % af klasselokalerne var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau.

Udluftning gav mindre øjenirritation, hovedpine og træthed

Eleverne gennemførte undersøgelsen ved at måle på CO2-niveauet og en række af klasselokalets øvrige indeklimafaktorer over to dage med en uges mellemrum. Den ene dag gjorde eleverne, som de plejer i frikvarteret, mens de den anden dag luftede ud og gik udenfor i pausen. Samtidig svarede eleverne begge dage på en anonym trivselsundersøgelse samt udførte en test for koncentration.

Besvarelserne viser, at eleverne oplever signifikant færre indeklimasymptomer som øjenirritation, hovedpine og træthed samt signifikant bedre koncentration og lyst til skolearbejde med god udluftning og ophold udendørs. Resultatet af koncentrationstesten viste 6 % færre fejl med udluftning og udendørs ophold.

Der er ikke gjort nok

Skoleelever bidrog også til Masseeksperiment i 2009 og 2014 om indeklimaet. Begge undersøgelser gav dengang stort set samme resultater i forhold til CO2-koncentrationen. Selvom, at der siden da er opsat ventilationsanlæg i lidt flere klasser, har mere end halvdelen af klasserne igen målt en for høj CO2-koncentration.

Ifølge Tekniq Arbejdsgiverne er der derfor behov for konkret handling her og nu, hvis skolebørnene skal sikres bedre luft i hverdagen til gavn for både trivsel og indlæring:

– Tallene viser med al tydelighed, at der hidtil slet ikke er blevet gjort nok for at forbedre indeklimaet. På 12 år er der således kun sket meget små fremskridt. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne tager problemet seriøst og får sat ekstra fokus på indeklimaet, når de gennemfører skolerenoveringer, siger Maria Rizzo, chefkonsulent i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer ca. 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Løses ikke med dyre lappeløsninger

Realdania, der har finansieret Masseeksperiment 2021 med godt 4 mio. kr., har i flere år arbejdet med at forbedre skolernes indeklima:

– Skolernes indeklima løses ikke med – ofte dyre – lappeløsninger, hver gang et besøg fra Arbejdstilsynet ender i et påbud. Desværre er det virkeligheden i en del kommuner. Al vores erfaring viser, at det for alvor rykker, når kommuner får kortlagt, hvor indeklimaet halter og derefter får lagt en langsigtet og strategisk plan for, hvordan det bliver løftet – skole for skole. Derfor støtter vi flere kommuner i netop det strategiske arbejde, siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.

Undersøgelsen viser desuden, at de mindste skolebørn generelt får undervisning i den dårligste luft i forhold til de ældre årgange og på ungdomsuddannelserne. Det hænger sammen med, at der ofte er mere plads per elev på de større klassetrin.

Resultaterne af Masseeksperiment 2021 skal publiceres videnskabeligt på et senere tidspunkt.

Relateret indhold