Om broen
- – Broen er en skråstagsbro, hvilket betyder, at brodækket hænger i kabler fra en pylon.
- – Brodækkets længde er 42 meter, og bredden er 17 meter. Pylonens højde er 28 meter.
- – Høje-Taastrup Kommune og NærHeden P/S har samarbejdet om at opføre den nye bro.
- – Arkitekt: Dissing+Weitling.
- – Hovedentreprenør: Jorton. Stål: Valmont sm. Jord og vej: MJ Eriksson.
- – Rådgiver: Cowi.
Hovedentreprenøren Jorton og de andre aktører i projektet er færdige, og den nye bro mellem Nærheden og Hedehusene åbner for trafik den 27. marts kl. 10.00.
Nærheden vokser i disse år for alvor frem – knap 500 beboere er allerede flyttet ind, og med mange nye byggerier i gang bliver der i de kommende år plads til omkring 6500 borgere. Dermed kommer hele Hedehusene op på over 18.000 indbyggere.
– Der sker rigtig meget i Nærheden, og i løbet af det næste års tid kommer der et stort rykind af nye beboere. Derfor er det en stor fornøjelse at kunne åbne den bro, der skal gøre hverdagen lidt nemmere for beboerne i Nærheden og for dem, der har et ærinde i området, fortæller direktør i NærHeden P/S Ole Møller.