Vejdirektoratet vil gerne vise vejen – så at sige – når det gælder fokus på bæredygtighed i anlægsbranchen. Derfor indfører direktoratet fra 2023 nye, strengere regler for, hvordan bygværker af beton som for eksempel broer og tunneler skal bygges.
Afdelingsleder Lene Højris Jensen siger:
– Lige nu opererer vi med en CO2-besparelse på 60 %, men der er stadig knapper, vi kan skrue på, og vores mål er derfor, at vi skal helt op på 70 %. Vi tror på, at der er nye metoder og teknologier med et enormt potentiale på vej. Det er en udvikling, vi følger meget tæt.
Det nye projekteringsgrundlag betyder, at entreprenører og leverandører, som byder på projekter for styrelsen og staten i øvrigt, skal leve op til en række nye krav: At designoptimere konstruktionerne, skrue op for brugen af mindre CO2-belastende materialer og anvende genbrugsmaterialer, hvor det giver bedst mening i CO2-regnskabet.
Designoptimering kan f.eks. være at spare på betonen ved at lægge rør ind, så man skaber hulrum, eller ved at gøre brodækket tyndere, hvor det bærer mindst.
Mindre beton per kvadratmeter
Pt. er det først og fremmest Vejdirektoratets nye krav til optimering af geometrien, der giver en besparelse på klimakontoen. På godt dansk betyder det, at der fremadrettet bliver brugt mindre beton per kvadratmeter bygværk.
Hvor man de sidste mange årtier har bygget ud fra en ‘one size fits all’-tankegang, så vil hvert eneste bygværks projektering fra nu af blive skræddersyet ud fra et ønske om, at der skal indgå så lidt beton som muligt i bygværket.
– Vi kommer til at se, at det her kan nedbringe CO2-udledningen med en tredjedel – og det endda uden at vi går på kompromis med bygværkets kvalitet og levetid. Det siger sig selv, at alle bygværker er forskellige, men vi har tidligere kørt ud fra devisen om, at man kan bruge det samme grunddesign. Det kan man også godt, men man opnår langt større klimagevinster, når man skræddersyr løsningerne, så de passer til det enkelte projekt. Det er det, vi gør nu, og det bliver et kæmpe skridt i den rigtige retning i forhold til at reducere belastningen af miljøet og klimaet, siger Lene Højris Jensen.
Mange bække små…
Vejdirektoratet vil også stille krav om at bruge en større mængde restprodukter såsom flyveaske i den beton, der skal bruges til bygningsværkerne, og så kigger man også mod bl.a. Norge, hvor nye teknologier og metoder popper op på eksempelvis cementfabrikker. Her har man udviklet en ny type anlæg, der kan opfange CO2 i skorstenene og lede det til opbevaring i gamle borebrønde, hvor den klimabelastende CO2 bliver lagret.
Det er det, der i fagsprog hedder Carbon Capture and Storage (CCS) – eller fangst og lagring af CO2 på dansk. Ved brug af denne nye metode til fremstilling af cement kan materialet blive langt mere miljø- og klimaneutralt.
Endelig er der også en mindre CO2-besparelse at hente i autoværn, rækværker og andre stålkonstruktioner, hvor der nu vil blive stillet krav om, at armeringen i betonkonstruktioner skal være fremstillet af genbrugsstål. Det alene vil kunne give en CO2-besparelse på omkring 5 %.
Ruller kravene ud allerede nu
Det nye projekteringsgrundlag rulles allerede nu ud i forbindelse med Vejdirektoratets store infrastrukturprojekter som for eksempel udvidelsen af Hillerødmotorvejen, Kalundborgmotorvejens forlængelse og udvidelsen af E45, som alle er en del af ‘Infrastrukturplan 2035’.
– De nye krav bliver en del af udbuds- og projekteringsgrundlagene, og i Vejdirektoratet vil vi sikre, at der bliver projekteret efter vejreglerne. Fremtidens broer og tunneler kommer vi ikke uden om, når vi skal binde Danmark endnu bedre sammen, men de skal bygges, så de slider mindst muligt på miljø og klima. Og man behøver ikke være nervøs for, at de er mere skrøbelige, når vi bruger mindre beton. Bygværkerne skal nemlig fortsat leve op til kravene til bæreevne, holdbarhed og levetid, understreger Lene Højris Jensen.
Vejdirektoratets udbud vil altså fortsat blive bygget efter de europæiske Eurocodes-standarder for dimensionering og styrkeberegning af bygværker, der sikrer, at bygværkerne opfylder alle krav i forhold til fællesstandarder og sikkerhedskrav.
