Byggeriet Å-grunden består af i alt 4000 kvadratmeter boliger, og de er nu afleveret til den private bygherre Å-Grunden Køge A/S. Boligerne er afleveret en måned før tid og med nul mangler.
– Vores medarbejdere på projektet har leveret et meget flot byggeri, som vores bygherre også er glad og tilfreds med. Det er en type og størrelse opgave, hvor vi trækker på den store erfaring, vi har med at bygge boliger til alle typer formål, siger afdelingschef Ulrich Matras Jensen, NCC Danmark.
Tegnestuen Vandkunsten har skabt et udtryk med lysegule teglsten, mørke træpartier og vinduesrammer, karnapper og lodrette altanforløb. Alle boliger har mindst én altan eller terrasse vendt mod vest eller syd, og boligerne er forskelligt indrettet og i varierende størrelse.
Fælles grønt område på vej
Boligerne får solceller på taget og får på den måde dækket driften af bygningen med hensyn til lys og el. Det fælles, grønne område mellem boligerne skal nu gøres færdigt, så det er klar, når beboerne flytter ind. Det rummer mulighed for ophold, desuden er der parkeringspladser og plads til cykler.
Øvrige partnere i projektet er foruden Vandkunsten rådgivende ingeniører Klaus Nielsen.