Anlægsarbejder er ikke nyt for OK Entreprise, men det er først nu, at virksomheden etablerer en selvstændig afdeling.
– Vi er klar til at udvide vores aktiviteter og fortsætte udviklingen for OK Entreprise, der, branchens udfordringer til trods har vist sig positiv, beretter Jannik Kampmann, direktør hos OK Entreprise.
Læs også: Kolding tyvstarter kæmpe klimatilpasningsprojekt
Ifm. det større fokus på anlægsarbejder har man ansat Steen B. Andersen, og Jannik Kampmann fortæller, at afdelingen løbende vil blive udbygget og omfatte vand, varme, jord og kloak, LAR-anlæg, byggemodning og infrastrukturarbejder.
Ikke klar til at stille sig tilfreds
Tallene fra 2023 viser at byggebranchen bredt set er under pres, men OK Entreprise vælger i stedet at skrue op for aktiviteterne.
– Vi er fuldt bevidste om, hvordan det er i branchen, men har også tro på egne evner og vælger at se muligheder i stedet. Vi mener selv, at vi er et godt sted og er ikke klar til at stille os tilfredse med, hvad vi har opnået, siger Jannik Kampmann.
Læs også: Retten har talt: Arbejdet med Lynetteholm kan fortsætte
OK Entreprise blev etableret i 1994.