Oversigt: De seneste leads og udbud – uge 23/24

Seneste uges leads og udbud fra den 6. juni til den 12. juni tæller blandt andet indstilling til byfornyelsesprogram i Nibe, prækvalifikation i København og offentlig licitation i Bjæverskov.
Tre mænd på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Nibe, indstilling til godkendelse af byfornyelsesprogram

En igangværende separatkloakering af Nibe midtby har givet mulighed for en tiltrængt forskønnelse af midtbyen. Der er ikke tale om en omfattende områdefornyelse, men en mulighed for at følge op på forskønnelsen som følge af kloakarbejdet med små byrumstiltag.

Aalborg, igangsættelse af ny planlægning

By og Land har modtaget en forespørgsel fra Sct. Markus Sogns menighedsråd om mulighed for at opføre et sognehus ved Sct. Markus Kirke. By og Land indstiller dog, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der ikke igangsættes ny planlægning, som giver mulighed for et sognehus ved Sct. Markus Kirke.

UDBUD

Hyllinge, underhåndsbud

Hyllinge Børnehave søger interesserede entreprenører til udførelse af vedligeholdelsesopgaver i børnehaven. Opgaven omfatter udskiftning af døre og vinduer, partiel omfugning af murværk samt andre mindre reparationer. Opstart af opgaven forventes i september 2024.

Roskilde, underhåndsbud

Trælleruphallen søger interesserede rådgivere til projektering af tilgængelighedsprojekt. Opgaven omfatter projektering, udbud, projektledelse under udførelse, aflevering og 1 års gennemgang. Opstart forventes i oktober/november 2024.

Bjæverskov, offentlig licitation

Fjernvarmeprojektet omfatter den samlede fjernvarmeforsyning af Bjæverskov, inkl. etablering af varmeproducerende enheder samt ledningsnet og husinstallationer. Projektet drives af det nystiftede Bjæverskov Fjernvarme amba, der på nuværende tidspunkt kun består af bestyrelsen.

Falster, offentlig licitation

Etablering og projektering af 350 m lang og 3 m høj støjskærm langs landevej på en ny dæmning ved Storstrømsbroen. Der er mulighed for at byde på en af tre typer støjskærme: 1. Traditionel støjskærm med stålsøjler og kassetter, 2. Jordfyldte gabioner, 3. Blokke af kalkstabiliseret lerjord.

Roskilde, interessetilkendegivelse

Gevninge beboerhus og bibliotek søger interesserede entreprenører til etablering af handicaptoilet, ombygning af køkken og udskiftning af tag. Tagudskiftningen omfatter komplet udskiftning af tegltag inkl. enkelte spær og bekæmpelse af husbukke. Opstart forventes i august 2024.

København, prækvalifikation

Byggesagen omhandler helhedsrenovering af Korsager Skole – de oprindelige bygninger fra samt nyere tilbygninger – med fokus på renovering af klimaskærm og tekniske installationer, opgradering af indeklima samt indvendig genopretning og modernisering af udvalgte områder på skolen. Den anslåede værdi er 65 000 000,00 DKK ekskl. moms.

Maribo, prækvalifikation

Udbuddet omfatter totalrådgivning vedrørende 2 separate renoveringer, af henholdsvis Åparken og Østre Park, i hovedentreprise under Boligforeningen Lolland. Aftalen vedrører bl.a. udskiftning af vinduer, entredøre samt tagbelægning m. m.

Relateret indhold