Oversigt: De seneste leads og udbud – uge 35/36

Seneste uges leads og udbud fra den 28. august til den 4. september tæller blandt andet forslag om tillæg til spildevansplan i Randers, offentlig licitation i København og udbud med forhandling i Solrød.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

Randers, forslag om tillæg til spildevandsplan

Kommunen er i gang med udarbejdelse af lokalplan, der omfatter byggemodning af arealer nord for Gl. Viborgvej ved O. Hornbæk.  I forbindelse med lokalplanen vil kloakeringen i dele af området blive ændret i forhold til den nuværende spildevandsplan og et nyt mindre område vil blive omfattet af spildevandsplanen. Forvaltningen indstiller til byrådet, at forslaget om tillæg til spildevandsplanen vedtages til offentlig høring.

Aalborg, godkendelse af Lokalplan

Enkelte bestemmelser for Lokalplan 6-1-122 boliger, Lyngbjerghøj, Godthåb og Svenstrup, er opdateret med hensyn til struktur og indhold. Desuden indføres konsekvensrettelser af redegørelsens af lokalplanens indhold. Intentionerne i lokalplanens bestemmelser er fortsat de samme. Byrådet godkender lokalplanen endeligt med ændringer.

Odense, udskiftning af tage

Forslag om udskiftning af 72 tage er blev gennemgået. Udgiften til tagudskiftning er skønnet til 25 mio. kr. Da taget er utæt, er det ikke muligt at afvente landsbyggefondens behandling af sagen, der først vil ske efter en forventet fysisk besigtigelse af afdelingen. Forslaget bringes til afstemning på afdelingsmøde i afdeling 8.

Odense, infrastrukturanalyse

By- og Kulturforvaltningen har, i samarbejde med Klima- og Miljøforvaltningen, udarbejdet en overordnet analyse, der forholder sig trafikalt til de udviklingsplaner, der er i støbeskeen i Odense øst og i nabokommunerne. Analysens formål er at belyse udviklingen i områdets infrastruktur, herunder veje, cykelstier, jernbane og øvrig kollektiv trafik.

Odense, igangsætning af lokalplanlægning

Forvaltningen vurderer, at Tusindårsskoven bør omfattes af en lokalplan i byzone fremfor den nuværende klassificering som landzone. Formålet med en lokalplan er at fremtidssikre og give mulighed for løbende modernisering af området, så området også i fremtiden er attraktivt for afholdelse af publikumskrævende arrangementer. Boligbebyggelse ved Tusindårsskoven, Falen vil blive aflyst ved den kommende lokalplans vedtagelse.

UDBUD

København, udbud med forhandling

Opgaven vedrører varetagelse af ejendomsdrift i Danmarks Nationalbank. Aftalen skal primært sikre ejendomsdrift, vedligehold og administration af Nationalbankens forpligtigelser som ejer af ejendommen Nyhavn 18. Hertil kommer også visse opgaver vedrørende ad hoc baseret serviceydelser til øvrige ejendomme, som Nationalbanken ejer eller lejer, i form af både ejendomsdrift, håndværker ydelser som handyman ydelser.

København, offentlig licitation

Rammeaftalen omfatter som primær ydelse renovering af afløbsledninger ved strømpeforing, og opgravning, samt en række mindre opgaver inden for delaftalernes geografiske afgrænsninger. Øvrige opgaver kan omfatte andre forsyningsarter. Rammeaftalen omfatter en forskellige typer opgaver, som kan rekvireres af Bygherre eller Bygherres repræsentanter.

Randers, prækvalifikation

Region Midtjylland ønsker at indhente tilbud på etablering af dialyseafsnit på Randers Hospital. Opgaven udbydes i hovedentreprise. Er der flere egnede ansøgere, vil bygherre foretagelse en udvælgelse af de bedst egnede.

Lyngby-Taarbæk, kvalifikationsordning

Formålet med kvalifikationsordningen er at etablere en liste over kvalificerede virksomheder, som kan tilbyde teknisk rådgivning ifm. anlægsarbejder på vandledningsnettet til Lyngby-Taarbæk Vand A/S. Udvælgelsen, blandt de på ordningen optagne ansøgere, der inviteres til at afgive tilbud, sker på baggrund af en konkret vurdering fra udbud til udbud.

Solrød, udbud med forhandling

Opgaven omfatter etablering af en 84 børns vuggestue til erstatning for de nuværende institutioner. Efter indflytning i den nye institution vil den eksisterende institution blive nedrevet og udearealer færdiggøres derefter. Opgaven omfatter ligeledes en option på en tilbygning med faciliteter til dagplejen. Byggeriet skal opnå DGNB Guld-certificering. Opgaven udbydes i totalentreprisekonkurrence med forhandling.

Relateret indhold