Oversigt: De seneste leads og udbud – uge 24/25

Seneste uges leads og udbud fra den 12. juni til den 19. juni tæller blandt andet helhedsplan for renovering i København, udbud med forhandling i Køge og offentlig licitation i Odense.
Tre mænd står på en byggeplads i solnedgangen.
Foto: Gettyimages.

Nedenstående liste er et uddrag af de mest relevante leads og udbud for virksomheder i bygge-, anlægs- og ejendomsbranchen – eller beslægtede selskaber.

Listen er hentet fra Lambrecht Info i samarbejde med Byggefakta.

LEADS

København, helhedsplan for renovering

I foråret 2022 blev AAB afd. 33 Tagensbo, prækvalificeret til en helhedsplan af Københavns Kommune. Efter en længere periode med stilstand grundet manglende ressourcer, er helhedsplanen nu i gang igen. Der arbejdes med at få et fornyet overblik over sagen, at justere og tilpasse helhedsplanens indhold, samt økonomi og finansiering.

København, helhedsplan for renovering

Rådgiverteamet er i fuld gang med forundersøgelser i AAB afd. 27 Brønshøj. De i gang med at udarbejde en tilstandsvurdering, som kan danne grundlag for afdelingens ansøgning til Landsbyggefonden. Selve byggeprocessen i afdelingen forventes allertidligst at være færdig i 2028.

København, helhedsplan for renovering

Helhedsplan for renovering af AAB afd. 80 Husum, planlægges udført i 2025. Renoveringen vil inkluderer nye tage, vinduer, legepladser, samt ombygning af altaner, renovering af badeværelser opgradering af sti og belysning m.m.

København, helhedsplan for renovering

Med helhedsplanen for AAB afd. 49 København NV, samt Landsbyggefondens støtte ventes lejlighedssammenlægninger, opgradering af udearealer og legepladser, nyt fælleshus, altaner, køkkener, affaldshåndtering, faldstammer, og vinduer m.m. Helhedsplan ventes udført fra 2025.

Århus, igangsætning af projektering

I sammenhæng med lokalplan, ønskes igangsættelse af byggemodningsaktiviteter for Lergravvej, Trige, med henblik på realisering af lokalplansområdet. Det indstilles derfor, at der godkendes igangsætning af projektering af anlægsarbejder til realisering af godkendt lokalplan, samt at tillægsanlægsbevilling godkendes.

UDBUD

Århus, totalentreprise
Boligforeningen Århus Omegn skal opføre i alt 8.544 kvadratmeter Alment Bofællesskab på en grund beliggende ved Serinedalen, 8340 Malling. Der ønskes boligantal mellem 88 og 92 stk. Dog kan det samlede areal ikke overstige 8544 m².

Aalborg, åbent udbud

Aalborg Kommune søger rådgiverassistance til udarbejdelse af en udbudsstrategi, samt efterfølgende udarbejdelse af udbudsmateriale, til et kommende udbud på signalområdet i Aalborg Kommune.

Køge, udbud med forhandling

Køge Kommune inviterer interesserede tilbudsgivere til at deltage i prækvalificering på udbud af rådgivningsarbejde i forbindelse med Køge Nord Plejecenter. Opgaven omfatter bygherrerådgivning til Etape 3 af plejecenteret. Den anslåede værdi er 2 000 000,00 DKK ekskl. moms.

Odense, offentlig licitation

Opgaven omfatter bygherrerådgivning igennem alle projektfaser og med henblik på at udbygge erhvervsskolen på Munkebjergvej 130 i Odense. Byggeriet skal udføres i totalentreprise. Bygherrerådgiveren skal varetage ordregivers overordnede funktion over for de øvrige involverede parter.

Alborg, udbud af totalrådgiver

Udbuddet omfatter totalrådgivning til brug for nedrenovering af Vivabolig, afdeling 18 Gundorfslund, Kærby. Renoveringen omfatter 168 boliger. Endvidere omfatter renoverings-opgaverne også mindre renoveringsarbejder på blok 11-14 og fælleshuset. De 168 boliger vil i samme renovering blive reduceret til 150 boliger. Den anslået værdi er 15 500 000,00 DKK ekskl. moms.

Relateret indhold