Pilotprojekt i Gellerup igangsættes nu

Sammen med Arkitekterne Transform og Vandkunsten, ingeniørfirmaet MOE, samt Plan og Proces har JCN Bolig vundet det første Pilotprojekt i det nuværende belastede Gellerup område.
Arkitekterne laver ikke kun en port i blokken, men gør hele blokken til en port med en strålende lysskulptur som er 5 etager høj og bred nok til, at en gade føres igennem.  Visualiseringer: Transform og Vandkunsten.
Arkitekterne laver ikke kun en port i blokken, men gør hele blokken til en port med en strålende lysskulptur som er 5 etager høj og bred nok til, at en gade føres igennem. Visualiseringer: Transform og Vandkunsten.

Om projektet

  • Bygherre: Brabrand Boligforening
  • Totalentreprenør: JCN Bolig
  • Arkitekter: Transform og Vandkunsten
  • Ingeniør: MOE Rådgivende Ingeniører
  • Proces og beboerhåndtering: Plan og Proces
  • Antal boliger der renoveres: 101
  • Antal boliger i ny portåbning: 9
  • Samlet totalentreprisesum: kr. 94,5 mio. kr.

Gellerup området er i disse år genstand for en storstilet indsats for at omskabe området via en overordnet helhedsplan for de 23 boligblokke og omgivende landskab.

Blok B4 er som første boligblok udvalgt til at danne pilotprojekt. Først og fremmest fordi, at der i Blok B4 skal slås et decideret hul igennem blokken, så det bliver en port i Gellerup. Hullet skal skabes for at skabe en vej ind i området, men hullet og vejen er meget mere end det. Det er selve symbolet på, at Gellerup nu går en anden fremtid i møde. Sådan udtaler fagdommer Tom Nielsen sig bl.a. om projektet.

Flottere reference findes ganske simpelt ikke i Danmark.

Arkitekt Lars Bendrup Arkitektfirmaet Transform

Arkitekterne laver ikke kun en port i blokken, men gør hele blokken til en port med en strålende lysskulptur som er fem etager høj og bred nok til, at en gade føres igennem. Opgangen og elevatoren bliver flyttet ned, så man i stedet får små lukkede indgangspartier får gennemlyste dobbelthøje rum og et trappetårn der fungerer som lysmast. Samtidig med at hele facaden får et løft, renoveres alle boligerne til topmoderne lejligheder med nye badeværelser, ny varme- og ventilations installationer og nye vinduer.

– Projektet er vundet i konkurrence med fire andre teams, hvor projektet indledningsvist var defineret indenfor givne rammer. Vinderprojektet udskiller sig på den måde, at det arbejdes inden for de givne definerede rammer, tager hensyn til den eksisterende arkitektur, og samtidig skaber noget helt nyt i dygtig overensstemmelse med det eksisterende. Et rigtigt flot samlet projekt, siger salgs- og udviklingsdirektør hos JCN Bolig Lars P. Adamsen.

Løsning på højt niveau

At det ikke blot er flotte egne ord kommer til udtryk fra fagdommer Tom Nielsen.

– Vinderprojektet Portene til Gellerup med forslag til restaurering af boligblokke har potentialet til at blive et ikon – ikke bare for Gellerup, men for hele Aarhus. Og trækker klare referencer til den nye triumfbue i Paris, siger han.

Arkitektonisk er det en løsning på højt niveau, og så skal man ikke glemme de ingeniørmæssige bedrifter der ligger i, at gennemskære en ældre boligblok med et stort hul. På alle måder et projekt, der har krævet stærke ressourcer hos såvel arkitekt, ingeniør som totalentreprenør. Som totalentreprenør udgør projektet samtidig det endegyldige gennembrud inden for renoveringsprojekter for JCN Bolig.

– Flottere reference findes ganske simpelt ikke i Danmark, siger arkitekt Lars Bendrup fra Arkitektfirmaet Transform.

Første del af arbejdet går nu i gang med afstivning af blokken med stålkonstruktioner, så skal den ene af opgangene rives ned, hvorefter opbygningen af de nye etager over porten kan opstartes.

Sideløbende skal alle boliger så renoveres. Renoveringen skal udføres i tæt dialog med beboerne, der i gennem hele processen skal blive boende i deres lejligheder. Projektet starter til juni, og skal stå færdigt i foråret/sommeren 2018.

Hullet skal skabes for at skabe en vej ind i området, men det er også selve symbolet på, at Gellerup nu går en anden fremtid i møde, siger en af fagdommerne. Visualiseringer: Transform og Vandkunsten.
Hullet skal skabes for at skabe en vej ind i området, men det er også selve symbolet på, at Gellerup nu går en anden fremtid i møde, siger en af fagdommerne. Visualiseringer: Transform og Vandkunsten.

Relateret indhold