Rejsegilde på seniorboligprojekt i Roskilde

Dansk Boligbyg opfører 12 seniorboliger i totalentreprise efter et koncept, udarbejdet af bygherren, "Fonden Boliger for Livet" - OK-Fonden.
Der har været rejsegildet på 12 fremtidssikrede seniorboliger i "landsbyen Himmelev Gl. Præstegård" ved Roskilde.
Der har været rejsegildet på 12 fremtidssikrede seniorboliger i "landsbyen Himmelev Gl. Præstegård" ved Roskilde.

Boligerne indrettes fleksibelt for at kunne passe til borgere i alle livets faser – fra aktiv senior til palliativ patient i plejebolig. Hvis der opstår plejebehov, kan boligen nemt omdannes til plejebolig, ligesom der er taget højde for gode arbejdsforhold og afstandskrav.

I “landsbyen Himmelev Gl. Præstegård” er der desuden plejecenter med 52 boliger samt 16 seniorboliger. Ved at samle flere typer boliger – et plejehjem og “Boliger for Livet” til en lille bydel, skaber OK-Fonden nye og anderledes muligheder for fælles aktiviteter og samspil. Kombinationen med senior- og plejeboliger som naboer giver mulighed for, at borgerne kan blive i deres private bolig livet ud, og få hjælp af plejehjemmets medarbejdere.

De 12 nye seniorboliger er placeret i 6 forskudte og sammenbyggede huse på hver sin side af indkørslen til “landsbyen”. Hvert hus er i 2 etager med én bolig pr. etage. Husene har forskellige farver, og fremstår som en helhed sammen med de eksisterende seniorboliger og plejecentret.

Alle boliger er 3-værelses med en gennemsnitlig størrelse på 90 kvadratmeter, hvortil kommer depotrum i kælder. Alle fremstår gennemlyste, og fra alle rum er der gode kig ud mod omgivelserne – man kigger enten ud over den nye “landsby”, Himmelev Gl. Præstegård, eller ud i naturen.

Projektet med et etageareal på 1.090 kvadratmeter blev påbegyndt den 17. februar 2020, og afleveres til bygherren, “Fonden Boliger for Livet” den 1. april 2021. Dansk Boligbyg a/s er totalentreprenør, og samarbejder med tnt arkitekter, Valby og rådgivende ingeniør Oluf Jørgensen A/S, Roskilde.

Relateret indhold