Byggebranchen holder aldrig fri. Som alle andre måneder er der blevet læst om både de store opkøb, hvordan branchen kan blive bedre og nemmere at navigere og arbejde i og om konkrete projekter, som kan have en både faglig og personlig interesse.
I toppen over mest læste artikler i juli ligger en analyse af typehusbyggeriet, der ifølge cheføkonom i Prognosecenteret, Martin Kyed, ikke har det for godt. Husbyggerne er bl.a. hårdt ramt af stigende materialepriser, højere finansieringsomkostninger og lavere efterspørgsel.
– Man kan godt forstå, hvis typehusproducenterne ønsker sig tilbage til tiden med mundbind og vatpinde i halsen. Dengang kunne de sælge huse og tjene godt på det, siger han bl.a.
En vaskeægte sommernyhed sætter sig på 2. pladsen. Det er Saint-Gobain Denmark, der har fået ny skarp mand på posten som direktør for specifikationssalg. Bernt Andersen, som den nye direktør hedder, har intet mindre end 25 års erfaring i byggebranchen fra bl.a. Rockwool, Kingspan, Knauf og Gyptone.
Mennesker er forskellige
Som den tredje mest læste artikel finder vi en opsang fra CEO Klaus Rylov fra Byggefakta Danmark, der er landets førende leverandør af byggeinformationer. Han slår et slag for, at udelukkende fokus på KPI’er og vækst for vækstens skyld, ikke er den rette måde at drive virksomhed på i 2024:
– Mennesker er forskellige, og jeg har endnu ikke oplevet, at to individer har opnået det samme resultat ved at blive behandlet fuldstændig ens. På kort sigt kan KPI’er give de ønskede resultater ift. fastlagte budgetter, men på den lange bane skal der i dag mere til, lyder det for eksempel fra Klaus Rylov.
Ingen sommer uden et badehotel
På de øvrige pladser kommer en skønsom blanding af erhvervsnyheder, store og mindre opkøb samt en stor anbefaling af partneringmodellen, som har fungeret optimalt for Hillerød Forsyning og entreprenørselskabet LM Byg. Chatbotten ’ByggeGPT’ har også fundet vej til listen. Og så sætter det forholdsvist nye ejendomsselskab Velkomn sig på både 7. og 9. pladsen med to forskellige projekter.
Ingen sommer uden en artikel om et badehotel. Artiklen om Køge Søbad på 10. pladsen er godt nok fra efteråret 2022, men med en stor del af juli, der godt kunne minde lidt om efterår, er det måske meget naturligt, at drømmen om lange, lune aftener på badehotellets terrasse også er med på listen. Køge Søbad forventes at stå klar med 149 værelser i juni 2025.
Læs eller genlæs artiklerne her:
1. Analyse: De gode tider er forbi for typehusproducenter
2. Ny direktør skal trænge igennem til arkitekterne
3. CEO: Vores generation af ledere er alt for fokuseret på slutresultatet
4. Spangenberg & Madsen overtager Dansk Energi Management
5. LM Byg: ”Der er behov for mere tillidsbaserede samarbejder”
6. Ny chatbot er på trapperne – viser vej rundt i bygningsreglementet
7. HusCompagniet i aftale med Velkomn om 153 rækkehuse på Sydsjælland
8. Entreprenør opruster til vækst
9. Køber største byggeprojekt til dato: ”Vi er slet ikke færdige”