Trend benytter Energiforum 2019 – der finder sted i dag og i morgen i Nyborg – til at lancere en opdateret version af selskabets populære CTS-management platform.
Den nye IQ?VISION 2.2 sætter ifølge Trend nye standarder, når det gælder muligheden for at skabe individuelt tilpassede brugerflader baseret på logiske og intuitive dashboards. Det er muligt at skræddersy brugerfladen fuldstændig til den enkelte brugers behov eller til en bygningssektions øjeblikkelige karakteristika.
Det giver rigtig god værdi på f.eks. hospitaler og universiteter, hvor rammer og forudsætninger for drift kan være vanskelige at forudse og generelt ændrer sig lynhurtigt.
Værktøjet indeholder desuden en række forbedringer, der er unikke for Trend. Det gælder bl.a. udvidet controller support, hurtigere device discovery og den velkendte store driftssikkerhed. Endelig forenkler IQ?VISION 2.2 planlægningen, udviklingen og driften af det samlede CTS-anlæg ved at udvide omfanget af de tekniske opgaver, CTS-anlægget kan udføre i praksis.
– Vi havde oprindelig to klare mål med IQ?VISION 2.2. Dels at gøre den nemmere at udvikle på og dels at gøre den enklere og mere intuitiv at bruge. Men med tilføjelsen af en helt ny Trend-driver har vi faktisk også realiseret et tredje mål. Nemlig at tilbyde vores kunder en uovertruffen ydeevne og datasikkerhed, der er af vital betydning for driften af byggetekniske installationer i intelligente bygninger, forklarer Business Development Manager Flemming Thinggaard.