Arbejdstilsynet må ikke overskride privatsfæren

Arbejdstilsynet har ikke ret til at gennemføre kontrol i/på private boliger med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter.
Troels Lund Poulsen (V) vil sikre den rette balance mellem hensynet til privatlivet og hensynet til myndighedernes kontrol og regeringen nedsætter derfor en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder. Arkivfoto: Mads Blenker.
Troels Lund Poulsen (V) vil sikre den rette balance mellem hensynet til privatlivet og hensynet til myndighedernes kontrol og regeringen nedsætter derfor en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder. Arkivfoto: Mads Blenker.

I et svar til Mattias Tesfaye (S) bekræfter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at Arbejdstilsynet har adgang til at kontrollere, om arbejdsmiljølovgivningen overholdes i forbindelse med byggeri i private haver, når der udføres arbejde af erhvervsmæssig karakter.

Matthias Tesfaye henviser til et betænkningsbidrag fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti til et lovforslag om, at borgerne ikke skal – uden egen skyld eller uden at kunne forhindre det – tåle, at myndighederne trænger ind i privatsfæren.

Ministeren understreger, at lovgivningen giver mulighed for, at Arbejdstilsynets medarbejdere uden retskendelse – men mod behørig legitimation – til enhver tid har adgang til offentlige og private arbejdssteder i det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage dets hverv:

Skillelinje

– Arbejdstilsynet har således mulighed for at gennemføre tilsyn alle steder, hvor der udføres arbejde af erhvervsmæssig karakter. Eksempelvis når en boligejer har indgået aftale med en tømrer om udskiftning af tagplader på en bygning. Det gælder også i private boliger, og også selvom ejeren ikke er hjemme.

Arbejdstilsynet har derimod ikke ret til at gennemføre kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter – eksempelvis reparationer på egen ejendom og bil, havearbejde eller lignende, hvor udbyttet af arbejdet sædvanligvis er til brug for ejeren selv – der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, forklarer beskæftigelsesministeren videre.

Han oplyser i øvrigt oplyse, at regeringen – for at sikre den rette balance mellem hensynet til privatlivet og hensynet til myndighedernes kontrol – vil nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal gennemgå samtlige de regler, der giver myndighederne adgang til at gennemføre kontrolbesøg hos borgere og virksomheder.

Relateret indhold