Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne. Partier står sammen om en ny aftaler, der skal understøtte, at bymidterne i en række mindre og mellemstore byer igen kan blive et lokalt samlingspunkt og mødested.
Det betyder blandt andet, at bygninger, torve og gågader skal forbedres, lokale velfærdscentre med for eksempel borgerservice, læger, kulturskoler, biblioteker og tilbud til ældre skal understøtte levende bymidter. Og så skal 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag, der kan understøtte levende bymidter.
læs også: Hvad skal en god landsby kunne?
– Regeringen har en klar målsætning om at skabe mere liv i de dele af landet, der har haft det svært efter en lang periode med stigende centralisering. Derfor er jeg særdeles glad for, at der nu står et bredt flertal i Folketinget bag en aftale, som vil gøre de mindre byer og landdistrikterne mere attraktive for både borgere og erhvervsliv, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek.
Aftalepartierne vil også igangsætte initiativer, der kan understøtte stærke lokalsamfund i de små byer, på småøerne og i landdistrikterne. Her skal trængte områder fornyes, lokale dagligvarebutikker skal understøttes, der skal være god internetforbindelse og bedre overblik over naturstier, og så skal interessen for en forsøgsordning med frilandsbyer afdækkes.
Med Aftalen ‘Mere liv i bymidter og landdistrikter’ afsættes mere end 550 mio. kr. fordelt over en årrække til at understøtte.