Fakta om den nye database
- Skråfotos er flyfotos, som afbilleder jordoverfladen skråt ovenfra
- Det betyder man kan se facader på bygninger fra alle fire verdenshjørner.
- I alt er der taget 1,3 millioner skråfotos for at dække hele Danmark.
- Fotografering og produktion af skråfotos har stået på i 2017 og 2018.
- Der vil blive indsamlet et nyt sæt skråfotos i 2019. skraafoto.kortforsyningen.dk
Myndigheder, virksomheder og borgere kan nu, om man måtte ønske det, se hver eneste plet af det danske landskab fotograferet skråt ovenfra fra alle fire verdenshjørner. Det skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i en pressemeddelelse.
Ministeriet har nemlig produceret 1,3 millioner skråfotos som en del af forvaltningsgrundlaget til de nye ejendomsvurderinger. Man er landsdækkende, hvad der kan risikiere at skabe værdi i mange sammenhænge.
Vi har prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere frit kan anvende dem uden begrænsninger.
Lars Chr. Lilleholt, Energi-, Forsynings- og Klimaminister
– Landsdækkende skråfotos kan blive et værdifuldt redskab for mange grene af den offentlige forvaltning, men der er også store potentialer for brugen af skråfotos i den private sektor. Derfor har vi prioriteret, at skråfotos skal være frie data, så virksomheder og borgere frit kan hente og anvende dem uden begrænsninger, siger Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Skråfotos giver bedre overblik
De nye data vil typisk kunne bruges af kommunale sagsbehandlere indenfor eksempelvis lokalplaner eller byggesager, hvor det er nødvendigt at kunne se siderne af en bygning for at kunne træffe en afgørelse.
Skråfotos vil kunne bidrage med opgaveløsningen inden for alle forvaltningsopgaver, hvor der er behov for at have et overblik over en given lokalitet. Det kan være opgaver helt fra miljøplanlægning til beredskab.
– Helt grundlæggende giver skråfotos mulighed for, at de forskellige myndigheder kan få et bedre og mere rummeligt overblik over, hvordan der ser ud på en given lokalitet, uden rent faktisk at være på stedet rent fysisk. Det betyder, at mange opgaver vil kunne løses hurtigere og mere effektivt, siger Lars Chr. Lilleholt.
Det er i sagens natur op til private virksomheder selv at finde ud af, hvordan de kan bruge de nye skråfotos, men man kan eksempelvis forestille sig, at arkitekter vil kunne få glæde af den mere rummelige visualisering, som skråfotos tilbyder, når der skal tegnes nye bygninger.
På samme måde kan ejendomsmæglere fremover give potentielle købere et bedre overblik over de huse, som de har til salg.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering har etableret en webløsning, hvor man kan søge i og kigge på samtlige fotos.
Det er også muligt at downloade skråfotos for områder, som man selv vælger. Det gøres via her.