De voldsomme forhøjelser af bidragssatserne i Nykredit/Totalkredit viser ifølge mange økonomer den totale mangel på konkurrence på realkreditområdet. Årsagen er blandt andet, at det er så dyrt for forbrugerne at skifte realkreditinstitut, og det skyldes ikke mindst det høje såkaldte ‘faste tinglysningsgebyr’.
Selv om der grundlæggende er tale om samme lån, koster det 1.660 kroner pr. lån at skifte realkreditinstitut, og det er ikke ualmindeligt, at de enkelte forbrugere har sammensat deres låneportefølje af flere lån og derfor skal bøde de 1.660 kroner for hvert lån, de flytter, selv om det reelt set kun drejer sig om at “trykke på en knap”, som John Norden fra Mybanker siger til Dagens Byggeri. Han kalder det en skat på bankskifte.
Dem, der kunne finde på at optage et nyt lån til eksempelvis en udbygning af deres bolig, vil måske være tilbageholdende med at optage et nyt lån.
Torben Liborius Erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri
Betaler enden
Erhvervspolitisk chef Torben Liborius fra Dansk Byggeri mener, at der ikke er tvivl om, at debatten om bidragssatser – ud over at gøre boligejere vrede – også gør dem nervøse:
– Det er i sig selv skadeligt. Det er underligt, at den form for udgifter nærmest kan stige uvarslet, og at dem, der står i betalerenden, boligejerne, har store omkostninger ved at skulle skifte. Når vi køber dagligvarer, er der ingen tvivl om, at er Brugsen for dyr, kan vi gå i Føtex og omvendt. Men der er nogle uhensigtsmæssige indlåsningseffekter på boligmarkedet. En af dem er tinglysningsafgiften. Aflyser man sit lån i et realkreditinstitut for at flytte det til et andet institut, er det et nyt lån, og så skal der svares tinglysningsafgift. Staten har altså også en rolle i indlåsningseffekten, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.
Suger købekraft
Han foreslår, at tinglysningsafgiften til staten kan transporteres, så den allerede betalte afgift kan føres med over i det nye lån og dermed den nye långiver.
– For byggesektoren betyder store stigninger i udgifter ved realkreditskifte, at der suges købekraft ud af husholdningerne. Når der er familier, der pludselig skal betale flere tusinde kroner ekstra årligt i bidragssatser, er det penge, der går fra at kunne gøre andre ting. Dem, der kunne finde på at optage et nyt lån til eksempelvis en udbygning af deres bolig – og det er et af de sikre tegn på fremgang i samfundsøkonomien – vil måske være tilbageholdende med at optage et nyt lån, så samlet set vil forhøjede bidragssatser dæmpe den økonomiske aktivitet, slutter Torben Liborius.
