Dansk Byggeri: Vi har været tilfredse med de to ministre

De to afgående Venstre-ministre, Esben Lunde Larsen og Søren Pind, har ifølge Dansk Byggeri gjort det godt på de områder, der har med byggeriet at gøre.
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Foto: Ricky John Molloy.
Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Foto: Ricky John Molloy.

Tirsdag annoncerede både miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, og uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, at de ville forlade deres ministerposter.

For Søren Pind betyder det et fuldstændigt skifte fra politik, hvor han har slået sine folder de sidste 33 år. Esben Lunde Larsen forlader sin ministerpost, men fortsætter i Folketinget.

Esben Lunde Larsen har haft berøring med byggebranchen i sin funktion som miljøminister, hvor der blandt andet er blevet arbejdet med bæredygtighed og affaldshåndtering.

Søren Pinds snitflade har været i uddannelse og især indenfor forskning. Hos Dansk Byggeri har man været tilfredse med de to ministre.

– De har deres grunde, men vi har været tilfredse med deres arbejde som ministre. Der har ikke været nogen finger at sætte på den måde, de har drevet ministerierne, siger Michael H. Nielsen, der er direktør i Dansk Byggeri.

Det er stadigvæk usikkert, hvem der skal overtage de to ministerier – hvis ministerierne ikke bliver delt op. Det står heller ikek klart, om der er en større rokade på vej.

Relateret indhold