Sidste års samlede regnskab fra A. Enggaard Kraner er afsluttet. Det viser en fremgang fra året før.
Omsætningen i 2019 landede på 1884,7 millioner kroner, hvilket var en forbedring holdt op mod året forinden, hvor samme regnskabspost var på 1596 millioner kroner.
Årets resultat bød også på en forbedring. I 2019 havnede selskabets overskud på 106,1 millioner kroner mod 93,4 millioner kroner i 2018.
Det er med andre ord gået godt med at udleje kraner til blandt andet bygge- og anlægsbranchen, og i ledelsesberetningen hedder det da også:
“Den økonomiske udvikling i de tilknyttede virksomheder har været positiv, og omsætningen og årets resultat lever således op til ledelsens forventninger og betragtes som tilfredsstillende”.
Ledelsen forventer desuden et uændret aktivitetsniveau og et tilfredsstillende resultat i 2020.
Koncernen har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Polen, Storbritanien, Spanien, USA, Sydafrika, Taiwan, Rusland og Australien.