Resultatet af trepartsforhandlingerne om blandt andet flere praktikpladser er gennemgående blevet positivt modtaget – både politisk og fra arbejdsmarkedets parter.
Men hvad siger erhvervsskolerne, der jo kommer til at skulle føre en stor del af planerne ud i livet? Direktør Lars Kunov fra Danske Erhvervsskoler siger til Dagens Byggeri, at det er positivt, at der er sat mål for, at der skal skaffes flere praktikpladser, og at arbejdsgiverne har anerkendt, at de skal bidrage til at nå målet.
Nu er der ikke længere den undskyldning, at det koster penge at have en lærling. Der er også sanktionsmuligheder over for arbejdsgivere, der ikke tager et rimeligt antal lærlinge.
Lars Kunov Direktør, Danske Erhvervsskoler
– Jeg havde dog gerne set, at målet om 10.000 flere praktikpladser var sat til 2020 og ikke i 2025. Vi står og mangler praktikpladserne her og nu. Men når det er sagt, er det et vigtigt signal om, at der skal skaffes flere praktikplader. Der er også givet gode økonomiske incitamenter til at tage flere i praktik, siger Lars Kunov.
Bedre kompensation
Han peger ikke mindst på, at der er bedre økonomisk kompensation til de arbejdsgivere, som tager elever.
– Nu er der ikke længere den undskyldning, at det koster penge at have en lærling. Der er også sanktionsmuligheder over for arbejdsgivere, der ikke tager et rimeligt antal lærlinge. Nu skal der sendes et signal til de unge om, at der i fremtiden er praktikpladser, som venter på dem. Men det er noget, aktørerne på området sammen skal sørge for. Vi mangler nemlig elever til at søge erhvervsuddannelserne. Antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse, er faldet, og hvad værre er, er også antallet af voksne over 18 år, som søger ind på erhvervsuddannelserne, faldet. Samtidig har en del af dem over 18 år svært ved at gennemføre erhvervsuddannelserne, fordi der er stillet betydeligt større krav, ligesom de skal gennemføre på kortere tid, siger Lars Kunov videre.
Forløb for voksne
Han efterlyser politisk accept af behovet for at etablere forløb for de voksne, der kan gøre dem klar til at gennemføre en erhvervsuddannelse.
– Der kan være krav i en erhvervsuddannelse, der betyder, at selv om man kan klare kravene for at komme ind på uddannelsen, vil man have vanvittigt svært ved at gennemføre den. De unge, der kommer direkte fra folkeskolen, har 20 ugers længere grundforløb end dem, der kommer ude fra arbejdslivet, siger Lars Kunov, som også efterlyser flere penge til erhvervsskolerne.
Han forventer på grund af omprioriteringsbidragets størrelse, at der skal afskediges i størrelsesordenen 300 lærere og ledere på erhvervsskolerne.
